Der er mørke skyer over Solar.

Dagens VVS har været negativ overfor selskabet, og har svært ved at forstå, at de stadig tror på overskud på 600 mio.kr. og en omsætning på 12,5 mia. i 2024.

Aktionærerne på Børsen har vel også vist vigende tiltro til selskabet.

Aktiekursen i år er faldet med 28%, og sammenlignes med en anden i samme branche på markedet AO Johansen. Ja, så så går de hver sin vej. Solar nedad, og AO opad. AO har fremgang  i børs-kursen på foreløbig 11,5%.

Går vi 5 år tilbage, ja så har AO Johansen gennem 5 år oplevet en kursstigning på 136%, medens Solars aktionærer over 5 år har oplevet begrænsede 15%.

Blot for sjov skyld skal nævnes, at Novo-aktien er steget med 446%.

Undskyld Solar. Unfair sammenligning.

Dagens VVS har sendt spørgsmål til Solar om udviklingen.

Solar skriver på investor-hjemmesiden:

” We are happy to answer any investor-related questions or inquiries by phone or email”

Derfor følgende spørgsmål:

  1. Hvad er Solars kommentarer til , at aktiekursen i år er faldet 28%, når en fra samme branche f.eks. AO Johansen er steget med 11,5%.?
  2. Hvad er Solars kommentar til, at Dagens VVS i dag skriver, at CEO Jens Andersen i dag på dagensvvs.dk kaldes førende i søforklaringer?
  3. Hvad er forklaringen på at Solar gennem 5 år kun har øget aktiekursen med 15%?
  4. I den ny publicerede rapport over grossisterne får Solar stadig 5 smileys og kommentarerne: ” Solar – efter flotte år, er 2023 en opbremsning, men stadig kontrol på forretningen.” Forklar lige om dette holder i 2024.?

Dagens VVS følger op.