Det går tilbage for Lemvigh-Müller A/S.
Det viser årsregnskabet for 2024.
8% lavere omsætning, 12% lavere bruttoavance og et resultat før skat, der er styrtdykket helt ned til plus 47 mio. kr.
Ikke godt. Og en del bekymrende.
Omsætningen blev på 7,2 mia. Det er som nævnt 8% mindre end sidste år, men når dertil lægges, at sidste år havde en tilbage på 16% i forhold til 2022, så ser det ikke godt ud.
Bruttoavance-% er nu helt nede på 12,7 %. I forhold til 13,3% sidste år, og tænk engang for 4 år siden var den 17,6%. Altså næsten 5% højere.
Og 5% på 7,2 mia. er 360 millioner kr.
Det er ikke småpenge.
Antallet af ansatte er faldet med 54 personer til 1.327 ansatte. Det giver en omsætning pr. medarbejder på 5,4 mio. kr. mod 5,7 mio. kr. sidste år.
I kroner og øre er personaleomkostningerne faldet med 6 promille fra 821 mio. kr. til 816 mio. kr.
Og faldet i omsætning og bruttoavance og minimal ændring i personaleomkostninger kan ses på bundlinien.
Resultat før skat er faldet fra 160 mio. kr. til 47 mio. kr.
For 2 og 3 år siden var tallet henholdsvis plus 437 mio. kr. og 579 mio. kr.
Med den nedgang er der røde tal på vej allerede i dette kalenderår.
Varebeholdningen er faldet fra 1,3 mia. kr. til 1,2 mia. kr, og tilgodehavender hos kunder ligger stabilt på 917 mio. kr.
Summa summarum – det går tilbage for Lemvigh-Müller, og også for ejernes udbytte, der nu er nede på 0,00.