Skal en firedobling af el-produktionen fra vedvarende energi på land inden 2030 lykkes, er det afgørende, at der er lokal opbakning til vedvarende energi i lokalområdet. Derfor inviterer VE-rejseholdet til konference om lokal inddragelse og opbakning til vedvarende energi i det åbne land. Konferencen vil danne ramme for drøftelser om den nyeste viden og erfaringer på området på tværs af kommuner, branche og institutioner.

Hvornår
Tirsdag den 11. juni kl. 09:30-15:30 inviterer VE-rejseholdet til konference om lokal inddragelse og opbakning til projekter med vedvarende energi i det åbne land.

Program
Moderator Laila Kildesgaard vil føre os sikkert igennem dagens program, som byder på oplæg og debat om nyeste viden og erfaringer på tværs af kommuner, branche, interesseorganisationer, videninstitutioner og lokalsamfund.

Gennem faglige oplæg, breakout-sessioner og paneldebatter vil vi udforske den nyeste forskning på området og diskutere, hvordan den viden kan integreres i planlægningen for nye projekter.

Konferencen vil blandt andet sætte fokus på dialogen på tværs af de involverede kerneaktører i planlægningen af projekter med vedvarende energi på land.

Vi vil også se nærmere på, hvad der sker lokalt, når størrelsen på anlæggene og kompleksiteten i projekterne vokser i takt med, at behovet for grøn strøm bliver større.

Konferencen henvender sig til både kommunale medarbejdere, opstillere, rådgivere, forskere og interesseorganisationer. Der er et begrænset antal pladser til konferencen, hvorfor der indledningsvist er mulighed for at tilmelde max to medarbejdere pr. organisation.

Hvor
Konferencen foregår på Hotel Milling Park (Viaduktvej 28, 5500 Middelfart), som ligger 5 minutters gang fra Middelfart Station. Det er gratis at deltage i konferencen. Der tages forbehold for eventuelle ændringer i programmet, som du finder link til nederst på denne side.

VE-rejseholdet glæder sig til at byde velkommen til en dag med god dialog og vidensudveksling.

Tilmelding
Fristen for tilmelding er tirsdag den 21. maj 2024.