Kina og Sydkorea i innovations-førertrøjen
 En ny rapport fra Teknologisk institut viser, at Danmark sakker bagud indenfor spildevandsrensning.

Rapporten viser også, at den teknologiske udvikling inden for spildevandsrensning er i fuld sving, med over 2.000 aktive patenter eller afventende patentansøgninger inden for teknologi til vandrensning. Den teknologiske udvikling har især taget fart de seneste ti år, og det er særligt Østasien, der fører an med Kina og Sydkorea i front.

– Vandteknologi er traditionelt et område, hvor Danmark har en førerposition på verdensplan. Vi er stadig fremme i bussen, men vi skal passe på, at vi ikke bliver overhalet. Kampen for adgang til rent vand bliver intensiveret i fremtiden, og der kan vi skabe stor værdi, både i form af gode løsninger og arbejdspladser. Det kræver, at vi investerer i innovationen på området, slutter Lotte Bjerrum Friis-Holm.

Rapporten er en del af resultatkontrakten Grøn omstilling af den danske vandsektor og er finansieret af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den kan downloades på Teknologisk Instituts hjemmeside.