Professor Jacob Østergaard på Energy Supply, DTU: “Vi er nødt til at sætte ind på flere teknologiske fronter for at nå 70 procentsmålet om reduktion af klimagasser frem mod 2030.”

Power-to-X er en af de vigtige brikker til at nå Danmarks mål om reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i 2030 i forhold til 1990. Men i vores kapløb med tiden, skal vi ikke overse de lavthængende frugter, der kan høstes nu og her ved at digitalisere og sammenkoble de eksisterende energisystemer. Det vil samtidig hurtigere gøre Power-to-X konkurrencedygtig.

Regeringen har i sin forskningsstrategi lagt op til, at vi i de kommende år skal øge forskningen på fire områder. Ud over en klimavenlig fødevareproduktion og genanvendelse af plastaffald handler det om Power-to-X og fangst af CO2. Det er vigtige elementer på vejen frem mod klimaneutralitet i 2050, men teknologierne kan ikke i sig selv gøre en væsentlig forskel på vores CO2-udledninger inden 2030.

Det er nødvendigt med handling nu og her, der hurtigt kan bringe os i den rigtige retning. Der bør derfor tilføjes en femte forskningsmission til regeringens grønne forskningsstrategi, der har fokus på digitalisering og sammenkobling af energisystemet. En indsats, der tænker vores energisystem som en helhed, hvor de forskellige løsninger er integreret i langt højere grad end i dag. Løsninger, som vi hidtil har ladet fungere separat side om side, men som kan fremme en effektiv grøn omstilling ved at blive tænkt sammen.

Det er så forskellige områder som el, fjernvarme, gas, bygninger, elbiler og processer i industrien, som vi skal blive bedre til at knytte sammen på tværs. De store levende laboratorier i Københavns EnergyLab Nordhavn og på Bornholm har vist os, at det er muligt at udvikle teknologiske løsninger på tværs af disse siloer og opnå en stor gevinst ved at gøre det. En klimagevinst, der kan indløses længe før 2030 med en forskningsindsats, der er overkommelig i forhold til en langsigtet udvikling af en helt ny teknologi.

Eksemplerne er mange og taler til vores almindelige sunde fornuft. Det handler om at forskyde brugen af energi, så forsyningsnettene ikke bliver overbelastet på de tidspunkter af døgnet, hvor alle har brug for den. Opladningen af elbiler kan f.eks. styres intelligent, så det sker på tidspunkter af døgnet med meget kapacitet i elnettet. Derved kan der spares 16 mia. kr., som vi ellers skulle have brugt på at opgradere elnettet frem til 2030, så det kan håndtere 1 mio. elbiler.

På samme måde kan samspillet mellem bygninger og varmesystemet udnyttes bedre. Danske bygninger kan sagtens holde et komfortabelt varmeniveau, selvom varmen slås fra et par timer om morgenen på de koldeste dage og først kobles til, når der igen er tilstrækkelig kapacitet i de klimavenlige varmeforsyningsanlæg.

Spildvarmen skal også tænkes ind, både i det helt små, som når overskudsvarmen fra det lokale supermarkeds kølediske i EnergyLab Nordhavn konverteres til brug i fjernvarmenettets opvarmning af 35 rækkehuse i nabolaget, og i helt stor skala, når de nye Power-to-X-løsninger bygges, hvor der bliver behov for at genanvende enorme mængder overskudsvarme fra omdannelsen af strøm til brint.

Vi har også demonstreret, hvordan store selvstændige løsninger som f.eks. en kæmpe varmepumpe i Københavns krydstogtterminal kan arbejde sammen med et megabatteri i den anden ende af Nordhavn. Ved at kombinere egenskaberne fra et batteri, der hurtigt kan slås til og fra, med varmepumpens mulighed for timelang konstant drift kan de to enheder arbejde sammen om at sikre den balance mellem forbrug og produktion, der er så væsentlig for energinettets stabilitet.

Vi står med andre ord med en vifte af forskellige muligheder for at tænke energisystemet sammen. Der er derfor god grund til at indføje det som en femte mission i regeringens forskningsstrategi. Fokus skal være at få forskningen til at levere det næste skridt, de nødvendige smarte styringsmekanismer med inddragelse af bl.a. kunstig intelligens og udvikling af de tilhørende forretningsmodeller, der gør det tilstrækkeligt billigt og interessant for alle aktører at være med.

et vil også gøre os i stand til at fastholde og udbygge vores stærke position på verdensmarkedet inden for energieffektive teknologier og lægge an til et nyt eksporteventyr, hvor danske virksomheder kan udnytte vigtige erfaringer fra vores unikke levende energilaboratorier, som hele verden rejser til for at lære af.

I mit hoved tegner der sig en klar plan:

For det første skal vi fortsætte med at elektrificere så meget som muligt, så vi udnytter energien fra vind og sol bedst. Det er allerede på vej i disse år, hvor flere og flere virksomheders produktionsanlæg bliver omstillet, varmepumper overtager varmeforsyningen, og den tunge transport også begynder at fungere på strøm. Det gælder både færger, bybusser og lastbiler, som eksempelvis Arla senest har indkøbt.

Samtidig skal vi udvikle de digitale løsninger, der gør energisystemet smartere. Vindmøller, der ikke blot producerer el, men også indeholder et elektrolyseanlæg, så de kan producere brint, er allerede på tegnebrættet hos nogle af de store aktører på markedet. Det vil gøre hele Power-to-X-tankegangen meget nemmere at realisere.

Endelig kan det kun gå for langsomt med at sammentænke vores energisystem. Vi har et stærkt fundament til at udvikle nye indsatser, der både udnytter den nuværende energiinfrastruktur bedre, øger digitaliseringen og sammentænker de forskellige energiteknologier og forsyningsnet til et sammenhængende, markedsbaseret og fleksibelt energisystem. Det vil hurtigt og effektivt bringe os et stort skridt videre med den grønne omstilling allerede i løbet af de næste par år og samtidig accelerere den fremtidige Power-to-X-udvikling, når vi fra starten får tænkt de rigtige systemløsninger.