For at sikre sunde, levedygtige og bæredygtige miljøer i de voksende byer er det essentielt, at kommuner, byplanlæggere og leverandører til byggebranchen samarbejder. Vandteknologivirksomheden Wavin arbejder fokuseret og kontinuerligt med at udvikle løsninger til at håndtere de udfordringer, der følger med klimaforandringerne og den stigende befolkningstæthed. Derfor er et nordisk team sammensat for at sikre løsninger til fremtiden i byerne.

Urbaniseringen har fået turbo på. Ifølge tal fra FN vil hele 66 procent af verdens befolkning i 2050 bo i byer. Det fører allerede til store forandringer og mange udfordringer. De enorme mængder vand, energi og materialer, som disse store byers borgere forbruger, har omfattende konsekvenser for miljøet.

– Klimaet ændrer sig, og det går stærkt. Vi har alle et ansvar for at finde løsninger, der gør vores byer mere bæredygtige og sikre. Det er en fælles indsats, og den skal kickstartes nu, understreger David Ander, der for nyligt tiltrådte som kommerciel chef for Wavins Urban Climate Resilience-afdeling.

– Vi sammensætter et team, der sammen med mig skal agere på det nordiske marked. Vi har ansat Mathias Poulsen i Danmark og rekrutterer i øjeblikket i de andre nordiske lande, siger David Ander.

Betragter vand som en mulighed – ikke et problem

Wavins UCR-team fokuserer på at udvikle løsninger til at klimasikre byer, hvor grundtanken er at tage hånd om og genbruge regnvand og dermed bringe naturens eget kredsløb i spil.

– Naturen er fantastisk til at passe på vandet og til at sørge for, at alting trives. Det vil vi også have ind i byerne – omend på en kontrolleret måde. Vi vil bygge det, vi kalder Climate Resilient Cities, hvor vi som designpartner kan hjælpe med at bygge systemer, der kan håndtere vand bæredygtigt og intelligent, siger David Ander og fortsætter:

– Når man tidligere har bygget byer, er vand blevet betragtet som et problem eller en trussel, og man har gjort alt for at få det ud af byerne så hurtigt som muligt. Vi vil i stedet se på vandbalancen og sikre den rigtige mængde vand på de rigtige områder. Fx kan vandet bruges til at nedkøle bygninger, etablere blå-grønne tage og skabe grønne og frodige miljøer i byen. Vi kan med andre ord hjælpe med at styre vandet.

Godt for både trivsel og miljø

Klimasikring af byer handler ikke kun om at skabe et naturligt kredsløb i byerne, det skal også kunne styres. Wavin mener, at de har den viden der kræves for at udvikle disse klimasikre byer – men det er arbejde, der skal begynde i dag. David Ander forklarer:

– Hver by eller område har egne unikke udfordringer og betingelser. Men vi har produkterne og den nødvendige viden til at yde den rette rådgivning. Mit håb er, at vi i fremtiden vil bygge byerne sammen og finde måder, vi kan genbruge både regn-, og spildevand. Vi skal tænke cirkulært og bæredygtigt og genbruge så meget som muligt.

David Ander afslutter:

– Samtidig skal vi også kunne styre vandet, hvilket vi kan gøre digitalt. Vi skal implementere løsninger, hvor vi kan måle og styre, hvor vandet skal hen. Så digitalisering er også en stor del af dette arbejde. Det vigtigste er, at vi ser vand som en mulighed for at forbedre vores klima og velvære. Vi ved, at grønne omgivelser og vegetation har en positiv effekt på både vores fysiske og mentale sundhed. Derudover har vegetation en kølende effekt, og det er utrolig vigtigt, at vi får temperaturen ned i byerne – nu.