Mange danskere kører snart på tværs af landet for at være sammen med familien i juledagene.

Er du en af de mange, der har skiftet benzinbilen ud med en elbil siden sidste jul, er der gode nyheder. For mulighederne for lynopladning på farten er nærmest eksploderet over hele landet.

Det seneste år har vi oplevet en meget stor stigning i antallet af åbne lynladere over hele Danmark – ikke bare i byerne. Vi taler om lynladere til folk på farten, der ikke kræver abonnement, og hvor du bare kan betale med dit normale betalingskort,” siger Gent Grinvalds, e-mobilitetsansvarlig hos Drivkraft Danmark. “Det betyder, at du ikke skal bekymre dig om opladning på farten, hverken til hverdag eller når du er på juleferie.”

Kigger man på Drivkraft Danmarks kort over lynladestationer, kan man se, at det nu ikke kun er nær storbyerne, at lynladerne er placeret. Man kan nu nemt og trygt tage elbilen på de længere ture uden at få ladeangst:

– Der har tidligere været en koncentration af lynladere omkring storbyerne og de største motorveje, men med vores medlemmers udrulning af et lynladenetværk, øger vi tilgængeligheden for alle, så det er nemt og bekvemt at oplade elbilen, uanset hvor i landet man bor, siger Gent Grinvalds.

Vi oplader Danmark har nu over 360 åbne lynladestationer med 1400 lynladepladser, hvor der kan tages en pause på farten:

Vores medlemmer står bag Vi oplader Danmark med et fælles mål om at forbedre oplevelsen for elbilister, hvad enten de er på arbejde eller ferie. Opladning skal være en behagelig pause, hvor man kan strække benene, benytte toilettet, og nyde en kop varm kakao eller en god sandwich, mens bilen lader op”, tilføjer Gent Grinvalds.

Denne massive udvidelse af ladeinfrastrukturen sikrer, at Danmark er på vej mod en grønnere fremtid, hvor det er både nemt og bekvemt at køre elektrisk – også når man besøger familien i den anden ende af landet.

Vi oplader Danmark
På det interaktive kort på www.vioplader.dk kan du nemt finde lynladestationer over hele landet. Hver lynladestation har mellem 2 og 16 ladepladser, så flere elbiler kan lade på en gang. Du kan på kortet se, hvor mange ladepladser, der er på hver station.

Drivkraft Danmarks medlemmer, der er i fuld gang med at udrulle opladning til de mange nye elbilister over hele landet:

  • Allego
  • Circle K
  • DCC (Shell)
  • E.ON Drive
  • Looad
  • Monta
  • OK
  • Q8
  • Recharge
  • Spirii
  • Uno-X

Zapp Mobility