Flere end 700 udstillere og et væld af spændende events udgør hi Tech & Industry Scandinavia.
Når messen åbner dørene den 1.-3. oktober 2019, er det 55. gang. Messen er igennem årene blevet samlingspunkt for hele industrien, der mødes til tre intense dage, hvor netværk, inspiration og viden er i højsædet.
Udstillerne er fordelt på fire stærke delmesser indenfor:
- AUTOMATION & ROBOTTER
- VÆRKTØJ, SVEJSNING & PRODUKTIONSUDSTYR
- INTERN LOGISTIK
- UNDERLEVERANDØRER
Hi Tech & Industry Scandinavia forventes i år at samle mere end 20.000 besøgende i MCH Messecenter Herning. Messen krydres som nævnt med masser af aktiviteter og spændende tiltag.
Blandt andet afholdes TECHNOMANIA, som er Ingeniørforeningen, IDAs store to-dages tech-event. 4.400 deltog i TECHNOMANIA aktiviteterne på sidste hi-messe, hvor de besøgende kom helt tæt på fremtidens teknologier.
WIND ENERGY DENMARK er et andet spændende konference tiltag, som afholdes på åbningsdagen den 1.oktober 2019. Her møde danske og internationale vindindustri for at diskutere,fremvise og fremskynde den teknologiske udvikling, der har gjort Danmark til et sandt vindkraftværk.