Forfatter: Hakon Christensen

Det er nytænkende og visionært. Lad os komme i gang. “Det er på alle måder epokegørende, når Danmark i 2030 har etableret verdens første energiøer på Bornholm i Østersøen og 80 kilometer ud for Thorsminde i Nordsøen.”, sådan skriver Jacob Østergaard, Professor, Centerleder, DTU Elektro og Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Denmark i kronik i Ingeniøren. Og de fortsætter: De grønne kraftværker på havet indvarsler en ny æra for produktion af energi og bliver en væsentlig del af den grønne omstilling i Danmark og Europa. Alt ved øerne er allerede stort: Anlægssummen på 210 milliarder kroner ved fuld udbygning af de to øer svarer til fem Storebæltsbroer; og for det beløb får man 12 GW grøn strøm svarende til tolv mio. husstandes strømforbrug. Det er ikke alene beløb og energiproduktion, der sprænger skalaen på energiøerne. Det gør innovationen også. Beslutningen om at etablere verdens første energiøer er modig og visionær. Lykkes vi, vil det sikre Danmark den absolutte førertrøje på anvendelse og udvikling af vedvarende energi i mange år frem og kan potentielt blive et nyt, dansk grønt energieventyr af historiske dimensioner. Men det kræver innovation at forløse potentialet. At udvikle og designe en energiø er ingen triviel opgave. Det er aldrig sket før og kræver, at vi tænker os godt om for at sikre de rette løsninger. Lige nu er der behov for forskning, udvikling og innovation på mindst tre...

Forbilledligt samarbejde på tværs af kommune- og forsyningsgrænser Haraldsminde regnvandssø er det første af i alt 40 delprojekter, som skal klimasikre Harrestrup Å ved en 100-års hændelse. Løsningen består af en regnvandssø og en sluse i Harrestrup åen, der ved skybrud op til en 100-års hændelse lukker, så oversvømmelsesareal omkring åen tages i brug. Løsningens samlede kapacitet er på ca. 50.000 m3. Den er finansieret og realiseret i et bredt samarbejde mellem NOVAFOS, HOFOR, Glostrup Forsyning og Frederiksberg Forsyning. Regnvandssøen blev i første omgang aktuel i forbindelse med klimatilpasningsplanerne for området omkring Haraldsminde i Ballerup Kommune. Sideløbende med det lokale projekt i Haraldsminde arbejdede Ballerup Kommune og Novafos med 9 andre kommuner og deres forsyninger på at sikre, at Harrestrup Å kunne håndtere en 100-års regn. Harrestrup Å-systemet er den primære vandvej for store dele af Hovedstadsområdet ved skybrud, og der var store oversvømmelser fra vandløbet i forbindelse med de to skybrud i hovedstaden i 2007 og 2011. I Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å blev det hurtigt klart, at de grønne områder langs Harrestrup Å skulle i spil som oversvømmelsesarealer, hvis man skulle lykkes med at sikre de 9 hovedstadskommuner mod skadevoldende oversvømmelser langs åen. Hermed blev et ekstra samarbejde føjet til projektet ved Haraldsminde, og det fik indflydelse på udformningen af lokalområdet, der kom til at bestå af flere elementer: Novafos har etableret en regnvandssø med en rensevolumen på ca. 8.000 m3....

Det spiller en stor forskel for klimaet, hvor hurtigt reduktionen drivhusgas sker undervejs til målet om 70% i 2030. Forskellen på 50% og 54% som delmål er 3,1 mio. tons CO2 alene i 2025, svarende til knap halvdelen af udledninger fra alle danske personbiler i dag. ”Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvordan vi kommer hen til 70% målet i 2030. Hvis vi øger tempoet i den grønne omstilling, kan vi spare samlet helt op imod 30 mio. tons CO2 fra nu og frem mod 2030, hvilket er en betydelig mængde og som vi burde gøre alt for at nå,” siger direktør Christian Ibsen, CONCITO. Ved at indføre en højere CO2-afgift og en række målrettede indsatser for bl.a. fangst og lagring af CO2 (CCS) og landbrug er det muligt for Danmark at levere en reduktion på 54% i 2025. Derved vil Danmark være på en ambitiøs kurs mod at indfri 70% målet. Samtidig vil det placere Danmark som et grønt foregangsland, der viser, at det er muligt at fremrykke reduktioner og øge hastigheden i den grønne omstilling. ”Vi anbefaler, at politikerne hurtigst muligt tager stilling til størrelsen af delmålet og hvordan det skal indfries. Det er fint, at det er skrevet ind i klimaloven, men det nytter ikke at udskyde disse vigtige beslutninger om omfang og virkemidler,” siger Christian Ibsen. Syv indsatsområder skal sikre 54% reduktion CONCITO foreslår syv indsatser, der kan...

I vores bestræbelser på at mindske udledningen af klimagasser, bliver CO2 fangst nævnt som en af de mulige teknologier. CO2 kan eksempelvis indfanges fra store industrivirksomheder og fra forbrændingsanlæg. Som al anden teknologi har CO2-fangst dog også et selvstændigt aftryk på omverdenen. DTU Miljø har derfor gennemført en livscyklusanalyse, som systematisk har vurderet påvirkningen fra et muligt CO2-fangstanlæg installeret på forbrændingsanlægget Amager Bakke i København. Ikke blot fra det pilotanlæg, DTU har installeret i øjeblikket, men et anlæg, der dækker hele Amager Bakke. Med vurderingen har det været muligt at undersøge CO2-fangstanlæggets fordele og ulemper i forhold til klimapåvirkningen. Forbrændingsanlægget Amager Bakke afbrænder blandt andet husholdningsaffald, der ikke har kunnet sorteres til genanvendelse. Energien herfra anvendes til at producere strøm og varme. I forbindelse med afbrændingen frigives CO2 fra materialet, der bl.a. omfatter madaffald og tekstiler. Energiproduktionen ændres Fokus i livscyklusvurderingen har været at undersøge CO2-fangstanlæggets påvirkning af både energiproduktionen fra forbrændingsanlægget og anden miljøpåvirkning. Analysen er gennemført med flere scenarier af affaldssammensætning. ’CO2-fangsten medfører, at forbrændingsanlægget udleder mindre CO2. Til gengæld formindskes produktionen af strøm med ca. 50 %. For nogle forbrændingsanlæg har det stor betydning for det samlede CO2 regnskab, men på Amager Bakke kan dampen fra CO2-fangsten udnyttes i fjernvarmesystemet, der derfor stiger med 20%. Den samlede energiproduktion påvirkes således ikke, men der sker et skift fra mindre strøm til mere varme,” siger adjunkt Valentina Bisinella,...

Opførelsen af et elektrolyseanlæg på 100 MW har netop fået 30 mio. euro i støtte fra EU’s Horizon 2020-program. Nu går projektet GreenHyScale officielt i gang i den grønne industri- og energipark GreenLab Skive, der huser en forskningsplatform til at udvikle nye teknologier. Det sker sammen med en række partnere, der er verdensførende inden for havvind og vedvarende energiløsninger. Det nye anlæg benytter en af de såkaldte Power-to-X-teknologier, som skal omdanne vedvarende sol- og vindenergi til det bæredygtige brændstof brint, der fremhæves som en vej til at undgå kulstof i sektorer, hvor det er vanskeligt kun at bruge ren elektricitet som f.eks. langdistancetransport og stålproduktion. Projektet er det hidtil største af sin slags. I dag spiller brint og grønne brændsler lavet af vind og sol stadig kun en lille rolle i energisystemet, men i løbet af få år ventes Power-to-X at blive en stor og vigtig brik i fremtidens grønne puslespil. Målet med projektet er at vise, hvordan man kan anvende og udnytte elektrolyse i stor skala – både på land og på vand. Det skal være med til at sætte prisen på brint ned, så efterspørgslen stiger og sætter gang i den grønne omstilling. ”CO2-neutrale løsninger er afgørende for at komme i mål med den grønne omstilling. Med dette elektrolyseanlæg kan vi producere brint, grøn metanol eller grøn ammoniak. Det kan anvendes til elektricitet eller bruges i procesindustrien...