Forfatter: Hakon Christensen

Nu åbnes Danmarks største lade-site, der kan lade 66 busser op samtidigt. Det er ladeoperatøren E.ON og busoperatøren Umove, der står bag projektet, som skal levere strøm til de 66 nyindkøbte elbusser, der skal køre for mobilitetsselskabet Movia i hovedstadsområdet. Det store lade-site består af 33 lynladere på 150 kW hver, der kan lade to elbusser op samtidig på tre-seks timer. Med den nye lade-hub er der sikret elektrisk busdrift til 66 busser i Storkøbenhavn – eller omkring en femtedel af Movias planlagte elbusser frem til 2022. Umove, Movia, E.ON og GodEnergis investering er et stort skridt på vejen til en elektrificering af busserne i Storkøbenhavn. Movia står for busdriften, der varetages af busoperatøren Umove. De har samarbejdet med E.ON og GodEnergi, som håndterer etablering og drift af ladestanderne på det enorme ladeanlæg i Bagsværd. Med indsættelsen af de nye elbusser vil Movia ved udgangen af 2022 have sat 336 elbusser i drift på hele Sjælland. Det svarer til 24 % af alle deres busser. Busoperatøren Umove vil i alt komme til at køre med 76 elbusser for Movia. “Med Movias mobilitetsplan har vi sammen med kommuner og regioner på Sjælland sat et meget klart fælles mål for den grønne omstilling. Vores busser skal være CO2-neutrale i 2030, og mindst halvdelen skal køre på el. Alle vores flexbiler skal også køre på el, ligesom vores nye tog skal være...

Udviklingen inden for nye og mere intelligente energikomponenter som fx varmepumper, solceller og elbiler og yderligere udbygning af vedvarende energikilder er de seneste år accelereret kraftigt. Det skaber et nyt behov for, at de forskellige energisystemer og -komponenter understøtter hinanden og kommunikerer bedre sammen, Formålet er, at de bliver bedre til at udnytte den producerede vedvarende energi, når den er til rådighed. Det skal ske gennem digitalisering, øget integration mellem forsyningssektorer og fleksibelt forbrug på tværs af bygninger, industri og transport. Potentialet er store CO2-besparelser og et stort eksportmarked. – For at gøre vores nuværende energisystem mere bæredygtigt, er vedvarende energi altgørende. Men for at gøre det mere omkostningseffektivt, skal vi kigge ind i nye, tværgående og digitale markedsmæssige løsninger, der understøtter fleksibelt forbrug. Pt. findes der ingen faciliteter til test af flere energikomponenter i et optimeret samspil. Det vil vi opbygge og afprøve i denne resultatkontrakt, fortæller projektlederen, sektionsleder Simon Møiniche Skov, Teknologisk Institut. Optimal kobling af smarte energikomponenter I resultatkontrakten 20’ernes energisystem vil Teknologisk Institut udvikle teknologier, produkter og testmetoder, der understøtter optimal kobling af smarte energikomponenter som solcelleanlæg, varmepumper, energilagre og ladestandere til elbiler både op mod hinanden og på tværs af energiformer som el, varme og køl og op mod tilgængelige data som vejrdata og elpriser. – Danmarks digitale modenhed er generelt høj, men digitalisering og sektorkobling i de grønne energisystemer er ikke slået tilstrækkeligt...

Det er nytænkende og visionært. Lad os komme i gang. “Det er på alle måder epokegørende, når Danmark i 2030 har etableret verdens første energiøer på Bornholm i Østersøen og 80 kilometer ud for Thorsminde i Nordsøen.”, sådan skriver Jacob Østergaard, Professor, Centerleder, DTU Elektro og Glenda Napier, CEO, Energy Cluster Denmark i kronik i Ingeniøren. Og de fortsætter: De grønne kraftværker på havet indvarsler en ny æra for produktion af energi og bliver en væsentlig del af den grønne omstilling i Danmark og Europa. Alt ved øerne er allerede stort: Anlægssummen på 210 milliarder kroner ved fuld udbygning af de to øer svarer til fem Storebæltsbroer; og for det beløb får man 12 GW grøn strøm svarende til tolv mio. husstandes strømforbrug. Det er ikke alene beløb og energiproduktion, der sprænger skalaen på energiøerne. Det gør innovationen også. Beslutningen om at etablere verdens første energiøer er modig og visionær. Lykkes vi, vil det sikre Danmark den absolutte førertrøje på anvendelse og udvikling af vedvarende energi i mange år frem og kan potentielt blive et nyt, dansk grønt energieventyr af historiske dimensioner. Men det kræver innovation at forløse potentialet. At udvikle og designe en energiø er ingen triviel opgave. Det er aldrig sket før og kræver, at vi tænker os godt om for at sikre de rette løsninger. Lige nu er der behov for forskning, udvikling og innovation på mindst tre...

Forbilledligt samarbejde på tværs af kommune- og forsyningsgrænser Haraldsminde regnvandssø er det første af i alt 40 delprojekter, som skal klimasikre Harrestrup Å ved en 100-års hændelse. Løsningen består af en regnvandssø og en sluse i Harrestrup åen, der ved skybrud op til en 100-års hændelse lukker, så oversvømmelsesareal omkring åen tages i brug. Løsningens samlede kapacitet er på ca. 50.000 m3. Den er finansieret og realiseret i et bredt samarbejde mellem NOVAFOS, HOFOR, Glostrup Forsyning og Frederiksberg Forsyning. Regnvandssøen blev i første omgang aktuel i forbindelse med klimatilpasningsplanerne for området omkring Haraldsminde i Ballerup Kommune. Sideløbende med det lokale projekt i Haraldsminde arbejdede Ballerup Kommune og Novafos med 9 andre kommuner og deres forsyninger på at sikre, at Harrestrup Å kunne håndtere en 100-års regn. Harrestrup Å-systemet er den primære vandvej for store dele af Hovedstadsområdet ved skybrud, og der var store oversvømmelser fra vandløbet i forbindelse med de to skybrud i hovedstaden i 2007 og 2011. I Kapacitetsprojektet for Harrestrup Å blev det hurtigt klart, at de grønne områder langs Harrestrup Å skulle i spil som oversvømmelsesarealer, hvis man skulle lykkes med at sikre de 9 hovedstadskommuner mod skadevoldende oversvømmelser langs åen. Hermed blev et ekstra samarbejde føjet til projektet ved Haraldsminde, og det fik indflydelse på udformningen af lokalområdet, der kom til at bestå af flere elementer: Novafos har etableret en regnvandssø med en rensevolumen på ca. 8.000 m3....