Forfatter: Hakon Christensen

Salget af små solceller er de seneste 10-15 år eksploderet, især i Afrika. De anvendes typisk af landbefolkningen, som ikke har adgang til strøm fra el-nettet, til at drive alt lige fra mobilopladere og lanterner til radioer, fjernsyn og køleskabe. Levetiden for solcellerne, der indeholder farlige stoffer såsom tungmetaller, er ofte relativt kort, så der er opstået et bekymrende affaldsproblem. Alene i Kenya vurderes det, at den samlede mængde elektronikaffald fra solceller var 4000 ton i 2020. Forventningen er, at denne mængde vil stige i takt med den fortsatte udbredelse af solcellerne i de kommende år. I dag findes der ikke meget viden om, hvad der sker med solcellerne, når de går i stykker, men det vil et nyt forskningsprojekt fra UNEP DTU Partnership nu gøre op med. Projektet vil kortlægge solcellernes værdikæde og især deres ‘efter-liv’, dvs. hvad der sker med produkterne, når de går i stykker. Mange afrikanske lande har ikke etableret en velfungerende affaldsinfrastruktur, hvilket gør indsamlingen og håndteringen af solcelle-elektronikaffald særlig besværlig. Til gengæld indeholder de ofte værdifulde komponenter, såsom sjældne jordmetaller. Det er derfor muligt, at der allerede foregår en uformel indsamling og genanvendelse, hvilket kan være en vigtig kilde til indtægt og beskæftigelse. For at kunne undersøge dette nærmere har projektet også tilknyttet en række førende kenyanske forskere, der bidrager med stor viden om den lokale kontekst og affaldsområdet. Solcelle-leverandørerne vil ligeledes kunne spille en...

Den grønne omstilling er i fuld gang, og stadig større energimængder kommer fra vedvarende energikilder som vind og sol. Mange forventer, at vores elektricitet om kun 10 år er 100 procent baseret på vedvarende energikilder. Men når solen ikke skinner, vinden ikke blæser, og de traditionelle kraftværker ikke længere er i drift, hvad gør vi så? Det er en af de store udfordringer i den grønne omstilling, og her er lagring af energi i sten et stærkt svar. Elektricitet fra varme sten Potentialet i energilagring i sten er dokumenteret i to danske innovationsprojekter gennemført på DTU Risø Campus af henholdsvis Andel og Stiesdal Storage Technologies. I begge projekter bliver elektricitet lagret som varme i sten – og den varme kan benyttes til at producere elektricitet, når der er behov. Med projekterne blev videnniveauet for storskalalagre løftet fra en idé til noget, som er realistisk og teknisk muligt. Det har både medført et nyt projekt, ”GridScale – Et omkostningseffektivt storskala el til el lager”, samt et partnerskab mellem Andel og Stiesdal Storage Technologies. Otte danske projektpartnere er blevet tildelt støtte fra Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Energistyrelsen til at accelerere udviklingen yderligere. Det er sket med et projekt, der løber over tre år og har et budget på 35 millioner kroner. Ud over DTU tæller partnerkredsen Stiesdal, Andel, Aarhus Universitet, Welcon, BWSC, Energi Danmark og Energy Cluster Denmark....

Med et nyt topmoderne oceangående forskningsskib, der også kan sejle i Arktis, kan danske havforskere fortsætte med at tilvejebringe vigtig viden om bl.a. klima og bæredygtigt fiskeri. Det nye skib kan snart komme på bedding, takket være en donation på 50 mio. kr. fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. Donationen supplerer statens investering på 170 mio. kr. og DTU’s egen investering på 100 mio. kr. ”Vi er meget glade for omsider at kunne bygge et nyt havforskningsskib. Det er en længe ventet drøm, der går i opfyldelse,” siger DTU’s rektor Anders Bjarklev. Grønne ambitioner Det nye skib skal erstatte det nuværende forskningsskib Dana IV, der efter 40 år på havet skal på pension. Med et nyt multidisciplinært forskningsskib får danske havforskningsmiljøer en moderne forskningsinfrastruktur i verdensklasse  med en global og arktisk aktionsradius, som kan understøtte forskning i oceanografi, maringeologi, fiskeri og klima og give en øget forståelse af havets kredsløb. ”Med det nye skib er Danmark i stand til at fortsætte sin mere end 100 år lange tradition for havforskning. Det er forskning, som bl.a. sikrer en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer, og som bidrager til forståelsen af klimaet og konsekvenserne af klimaforandringerne,” siger Anders Bjarklev. Med A.P. Møller Fondens bevilling følger en ambition om, at forskningsskibet skal kunne drives af grøn fremdriftsteknologi. En ambition, som blandt andet flugter med fondens tidligere donation til...

Hovedpine, koncentrationsbesvær, lugten af sure madpakker, utætte vinduer og dårligt lys og lyd. Det er hverdag for rigtig mange skoleelever landet over. Derfor har Realdania de seneste tre år arbejdet for at forbedre indeklimaet på landets skoler i tæt samarbejde med forskere, fagprofessionelle og 12 udvalgte kommuner. Men flere kommuner skal i gang med at arbejde strategisk med indeklimaet. Derfor går Realdanias kampagne nu ind i en version 2.0. Den filantropiske forening fortsætter dermed indsatsen for et bedre indeklima og undervisningsmiljø for landets skoleelever – med en udvidet værktøjskasse. Rejsehold og økonomisk støtte skal hjælpe flere i gang Med en ny pulje på 20 mio. kr. skal der blandt andet etableres et rejsehold, der skal rundt i landet og hjælpe flere kommunerne godt i gang med det strategiske arbejde. Realdania udgiver desuden en ny håndbog med erfaringer fra de første 12 kommuner, og så skal der sættes nye undersøgelser i gang, som kan generere mere viden om, hvordan brugen af klasselokaler kan bedre indeklimaet. ”Vi ved, at kommunerne har et rigtig stort fokus på indeklimaet i skolerne – fordi det er afgørende for elevernes trivsel, sundhed og indlæring. Men for den enkelte kommune kan det være svært at identificere, præcis hvor man skal begynde, og hvor behovet er størst. Med de første 12 kommuner er vi kommet godt i gang, men vi vil gerne endnu længere ud og hjælpe...