Forfatter: Hakon Christensen

En helt ny type kombineret klima- og støjskærm, som både kan håndtere store regnmængder fra skybrud og mindske gener fra trafikstøj skal nu testes i Folehaven i Valby, en af Københavns mest trafikerede veje med 45.000 biler i døgnet. Klimaskærmen er – i modsætning til traditionelle klimaskærme – ikke lavet af stål eller beton, men er derimod opbygget af træ og er også beplantet med grønne planter for både at kunne opsuge regnvand og gavne miljøet for beboere ud til stærkt trafikerede veje. – Med den grønne klimaskærm kan byens regnvandsafstrømning håndteres lokalt og udvidelse af kloaksystemet kan undgås, hvis klimaskærmen bliver tilstrækkeligt udbredt. Sammenlignet med andre grønne løsninger, f.eks. regnbede, har metoden den fordel, at vandet håndteres over terræn, og der skal derfor ikke graves huller og transporteres jord ud af byen, siger projektlederen, Kristoffer Amlani Ulbak, Teknologisk Institut. Løsning nedbringer støjen – Alt for mange københavnere er desværre plaget af trafikstøj. Jeg så helst, at vi løste det problem ved at nedbringe antallet af biler og reducere deres hastighed. Men de løsninger kræver mere mod fra flertallet i Borgerrepræsentationen og i nogle tilfælde hjælp fra Folketinget. Med klimaskærmen på Folehaven forsøger vi os nu med en løsning, der nedbringer støjen, skaber mere grønt at se på og samtidig løser udfordringerne med stigende mængder regnvand, siger Københavns teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten. Klimaskærmen er opbygget af...

Grundfos vil være pionerer for løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer og åbner nu et sjældent og teknisk sofistikeret rensningsanlæg på et af Serbiens største fabriksområder. Det nyopførte Grundfos Biobooster-anlæg skal fremover rense al husholdningsspildevand fra Grundfos’ fabrik i den serbiske by Indjija, hvilket svarer til 60-70 procent af kompleksets spildevand. Dertil kommer yderligere vandteknologier, herunder opsamling af regnvand, således at fabrikkens ambition om et lukket kredsløb med minimalt vandaftryk rykker endnu nærmere. – Det er meget vigtigt for os, at vi har en virksomhed som Grundfos, der kerer sig om miljøet og tilhører den absolutte elite i udviklingen af moderne teknologi. Dette viser, at Indjija er et sted, hvor virksomheder har alle muligheder for at avancere. Vi vil fortsætte med at yde maksimal støtte til projekter som dette, siger Vladimir Gak, borgmester i Indjija.   Ambitiøse vandmål Globalt sigter Grundfos efter at halvere sit eget vandforbrug inden 2025 og spare mere end 50 milliarder kubikmeter vand inden 2030. Vandeffektivitet og -rensning udgør kernen i ambitionerne med fabrikken i Indjija som ledende eksempel. – Vi har investeret stort her i Indjija, fordi det er det rigtige at gøre. Som virksomhed har vi en forpligtelse til at gå forrest og rense vores eget vand – for at feje for egen dør, om man vil. Jeg er overbevist om, at det her kan blive en stor inspiration for resten af koncernen...

Villum Fonden uddeler i alt 98,5 mio. kr. til dristige tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer, som udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, man tilgår vigtige emner på. Et fantastisk Willum-tiltag, og hurra for de mange, som finder den “skæve” nytænkning. DTU er helt fremme, når det gælder støtte fra fonden. Og af de i alt 52 bevillinger, som er udvalgt blandt 400 ansøgere, modtager DTU-forskere 21. Ansøgerne omfatter alt, fra postdocs til professorer, og repræsenterer 16 nationaliteter. Modtagerne fra DTU repræsenterer ni forskellige nationaliteter og otte af DTU’s institutter (se modtagerne nederst). Ifølge forskningsdirektør i fonden, Thomas Bjørnholm, handler programmet om at turde udfordre rammerne for, hvordan man bevilger forskningsstøtte. ”Det er den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig,” siger han. Blandt de ‘vilde’ idéer fra DTU finder man automatiseret forstærkning af 3D-printede betonstrukturer, batterier baseret på rust og saltvand, energieffektive spintronic-applikationer, undersøgelse af aerosolers betydning for klimaforandringer med mikroskopi og 3D live-billeddannelse af komplekse nanostrukturer. Alle ansøgninger kommer igennem en udvælgelsesproces, hvor 20 internationale bedømmere vurderer forskningsidéen uden mulighed for at skele til forskernes CV og akademiske meritter. ”Der skal være plads til forskere med nye idéer og skæve vinkler – og andre veje til finansiering end gennem den kendte peer review proces....