Forfatter: Hakon Christensen

Villum Fonden uddeler i alt 98,5 mio. kr. til dristige tekniske og naturvidenskabelige forskningsidéer, som udfordrer normen og har potentialet til fundamentalt at ændre den måde, man tilgår vigtige emner på. Et fantastisk Willum-tiltag, og hurra for de mange, som finder den “skæve” nytænkning. DTU er helt fremme, når det gælder støtte fra fonden. Og af de i alt 52 bevillinger, som er udvalgt blandt 400 ansøgere, modtager DTU-forskere 21. Ansøgerne omfatter alt, fra postdocs til professorer, og repræsenterer 16 nationaliteter. Modtagerne fra DTU repræsenterer ni forskellige nationaliteter og otte af DTU’s institutter (se modtagerne nederst). Ifølge forskningsdirektør i fonden, Thomas Bjørnholm, handler programmet om at turde udfordre rammerne for, hvordan man bevilger forskningsstøtte. ”Det er den vilde idé, som man måske ikke tør sige højt, som måske udfordrer anerkendt forskning, og som ikke passer ind i de kasser, hvor mange forskningsmidler befinder sig,” siger han. Blandt de ‘vilde’ idéer fra DTU finder man automatiseret forstærkning af 3D-printede betonstrukturer, batterier baseret på rust og saltvand, energieffektive spintronic-applikationer, undersøgelse af aerosolers betydning for klimaforandringer med mikroskopi og 3D live-billeddannelse af komplekse nanostrukturer. Alle ansøgninger kommer igennem en udvælgelsesproces, hvor 20 internationale bedømmere vurderer forskningsidéen uden mulighed for at skele til forskernes CV og akademiske meritter. ”Der skal være plads til forskere med nye idéer og skæve vinkler – og andre veje til finansiering end gennem den kendte peer review proces....

Danske rederier og maritime udstyrsproducenter går sammen om at udvikle ny type røggassensor, som på det enkelte skib kan dokumentere, at skibene overholder nye internationale svovlgrænser i brændstof. Om skibene overholder kommende nye globale standarder for begrænsning af svovl forurening skal kunne dokumenteres med en ny type røggas-sensor. Ambitionen er udvikling af et mere kosteffektivt og simpelt system i et nyt samarbejde mellem Teknologisk Institut, danske rederier og maritime virksomheder. Skibstrafikken er ansvarlig for en væsentlig andel af den samlede luftforurening, og for at mindske luftforureningen er der fra 1. januar 2020 på globalt plan indført nye, skrappe krav til skibes svovludledning. Der hersker dog stor usikkerhed med hensyn til, hvordan de nye krav kan og skal håndhæves for at opnå lige konkurrencevilkår for rederierne. Et skridt på vejen kan være at udvikle nye røggassensorer til måling af svovludledningen på de enkelte skibe. De nuværende sensorløsninger til at måle svovludledning er ofte komplekse og dyre. – Der er uden tvivl nogle rigtig gode sensorløsninger på markedet i dag, men det er også løsninger, som ofte kan mere, end der bliver efterspurgt fra rederierne. Gennem en ny tilgang til det tekniske koncept vil vi derfor i projektet afdække potentialet for en alternativ og mere kosteffektiv løsning, siger projektleder Morten Køcks, Teknologisk Institut. I dag er det frivilligt for rederne med kontinuerlige svovlmålinger om bord på skibene, medmindre der benyttes røggasrensning...