Forfatter: Kaj Mathiesen

Det er lykkedes for danske forskere at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten. Gennembruddet kan potentielt føre til øget genanvendelse af PUR-plast, der er uundværligt i mange hverdagsprodukter, men samtidig svært at genanvende. Danske forskere, specialister og industripartnere har gennem de sidste to år samarbejdet om at udvikle en holdbar metode til at genanvende polyurethanplast (PUR-plast), der er et uerstatteligt materiale i mange produkter som for eksempel skosåler, madrasser, isoleringsmateriale og som komponenter i vindmøller, fly og medicinsk udstyr. Det er i laboratoriet lykkedes at udvikle en metode til at nedbryde PUR-plast til dets oprindelige byggesten, såkaldte aminer og polyol-fraktioner. – Vi er meget begejstrede for det her gennembrud, som også har vakt opsigt internationalt. Det skyldes, at PUR-plast længe har været en hovedpine, når det kommer til genanvendelse. Men en række industripartnere er gået sammen og har insisteret på at finde en bæredygtig løsning. Det er rosværdigt og viser, hvor langt vi kan komme ved at samarbejde på tværs, fortæller Anders Lindhardt fra Teknologisk Institut, der er leder af projektet RePURpose. Kemisk genanvendelse Den nye metode er baseret på kemisk genanvendelse, der dækker over forskellige teknologier til at upcycle plastaffald, så det kan anvendes i produkter af samme kvalitet som det oprindelige. Kemisk genanvendelse bliver i disse år fremhævet som en oplagt metode til at genanvende den plast, der ikke passer ind i eksisterende genanvendelsesteknologier, hvor man eksempelvis...

På VVS21-messen i Odense præsenterede skorstensfejerne “Den hvide skorstensfejer”. Og det er et nyt forretningsområde for skorstensfejerne, nemlig rensning af ventilationsanlæg. Skorstensfejernes budskab er, at de kan “det der med at rense” og at det er nødvendigt med rensning af ventilationsanlæg. Hvis der ikke renses går det udover indeklimaet, og undervisningen i skolerne bliver f.ex. dårligere. Skorstensfejerne henviser til Sverige, hvor der valgt en lovgivning på ventilationsområdet. Det kunne vi også bruge i Danmark, for i følge skorstensfejerne fungerer 70% af alle anlæg ikke optimalt. Og det kan den hvide skorstensfejer hjælpe...

Easy-E projektet har som et klar mål, at CO2 udledningen i den danske industri skal reduceres gennem brugen af såkaldt termisk topologioptimering. Derfor samarbejder projektet med forskellige industrielle samarbejdspartnere samt en række videnspartnere med henblik på at forene udvikling, produktion og efterspørgsel i den grønne omstilling. Målet med projektet er at skabe mere energieffektive produkter til dansk industri. Termisk topologioptimering er kort sagt en designmetode, der baserer sig på matematisk modellering. Matematikken beregner termiske belastninger – fx varmeoverførsel, køling og flow – og så flytter matematikken i designprocessen materialet derhen, hvor det afhjælper problemet bedst muligt. Nogle kender måske topologioptimering, hvor man beregner, hvordan materialet i et emne skal placeres, for det bedst muligt kan holde en styrkebelastning. Termisk topologioptimering, også kaldt TTO, er det samme – blot for varme. – Et eksempel kunne være en CPU-køler. Effektiviteten af køleren afhænger af evnen til at transportere varmen fra chippen ud til kølemediet – det kunne fx være med vand. Her skal man have så meget materiale som muligt til at transportere varmen, og jo mere og hurtigere varmen bliver flyttet, desto bedre er det. Det er samtidig vigtigt, at varmen kan blive afgivet til kølemediet. For at det kan lade sig gøre, kræver det et godt flow forbi køleren, at flowhastigheden er høj med stor omrøring, så der ikke dannes grænselag, og at så meget varme som muligt bliver...

Renovering af eksisterende betonbyggeri i Grønland er den mest bæredygtige løsning, viser en livscyklusvurdering, LCA, af fire typer byggeri i Grønland, som er offentliggjort i tidskriftet Building and Environment. Undersøgelsen dokumenterer, at renovering, hvor den bærende konstruktion bliver genbrugt, er mere bæredygtigt end nybyggeri, uanset konstruktion. Forskerne har sammenlignet renovering med tre forskellige typer nybyggeri:  en konstruktion i beton og uorganiske byggematerialer, en blandingskonstruktion med beton og træ, og en ren trækonstruktion i CLT. Renovering klarer sig bedst på alle miljømæssige parametre i LCA´en, hvor forskerne blandt andet har vurderet aspekter som CO2 udledning, energiforbrug, transport af byggematerialer, potentiale for fornyelse og skadeeffekter på miljøet. Der er i Grønland et stort ønske om at øge forbruget af lokale byggematerialer på bekostning af de importerede. Landet har imidlertid få ressourcer, der egner sig til byggeri. Beton har været anset som det mest lokale byggemateriale på grund af det høje indhold af sten og grus. Men ser man på den samlede mængde af importerede materialer til et byggeri og deres miljøbelastning, er der ingen miljømæssige fordele ved at nybygge i beton. Livscyklusvurderingen viser, at transporten af byggematerialer betyder relativt lidt i regnskabet, selv om stort set alle materialer i Grønland importeres fra Danmark. ”I stedet skal vi betragte de allerede importerede materialer som lokale, og genbruge dem i videst muligt omfang. Det mest oplagte er at genbruge betonkonstruktioner og derved reducere...