Det er 4.generation ved Anders Aalund, der står i spidsen for Rødgaard Import A/S. Og den nye generation gør det godt.
Årsregnskabet for 2024 viser pæn fremgang i bruttofortjenesten. Bruttofortjenesten er nu oppe på 41,7 mio. kr. Det er en fremgang på 8% i forhold til sidste år i et svært marked. Flot.
Selskabet oplyser ikke omsætning, men ved et dækningsbidrag på ca. 20% , vil omsætningen være omkring 200 mio. kr.
Største udgift er personaleomkostningerne. De er steget med 7% til 28,4 mio. kr., og antallet af medarbejdere er steget fra 41 til 44 medarbejdere.
Resultat før skat er steget med 1,3 mio. kr. til lige under 12 mio. kr. Også pæn fremgang.
Og det giver plads til udbytte til ejerne på 9 millioner. Et niveau, der er 2 millioner, større end sidste år.
En af Rødgaards forcer er leveringsstabiliteten overfor kunderne. Det siller krav til stort lager. Og det har Rødgaard på hovedlageret i Esbjerg og i afdelingerne i Kolding og Aarhus. Over 40.000 varenumre med en lagerværdi på 39,9 mio. kr. To millioner mere end sidste år.
Ved gennemgang af regnskabet falder tallet udestående tilgodehavender i øjnene. Disse er steget fra 18,3 mio. kr. sidste år til helt op på 29,3 mio. kr.
Ifølge Anders Aalund skyldes dette store ordre vedafslutningen af året. Så altså en fornuftig forklaring.
Og det som sker i Rødgaard efter to år med 4.generation ser fornuftigt og flot ud.
1898 blev familiefirmaets grundsten lagt i det jydske. Siden har firmaet gennemgået en rivende udvikling uden dog at give afkald på gamle traditioner fra de dybe rødder i dansk industri. Dengang som nu har den personlige kundekontakt gjort firmaet til en stærk leverandør af tekniske artikler, værktøj, VVS, svejsegasser, olie og kemiprodukter.
Bravo for dette generationsskifte.