Spændende konference om LCA’s rolle i fremtidens VVS-design
I en tid, hvor bæredygtighed og grøn omstilling ikke længere er et valg men en nødvendighed, indtager livscyklusanalyser (LCA) en afgørende rolle i design og konstruktion af bygninger.
LCA-beregninger er ikke kun et værktøj til at måle miljøpåvirkninger gennem hele produktets livscyklus; de er blevet et lovkrav, som skubber branchen mod mere ansvarlige og bæredygtige valg.
Danvak og IDA HVAC har i samarbejde med Rådet for Bæredygtigt Byggeri tilrettelagt et program, hvor du vil blive klogere på betydningen af LCA, og hvad man skal være opmærksom på.
Programmet indeholder de essentielle punkter, som man typisk støder på under arbejdets udførelse:
- Kort overordnet introduktion til LCA, og hvorfor vi skal lave LCA beregninger (lovkrav)
- Hvilke oplysninger har LCA-beregneren brug for fra VVS-designingeniøren og hvorfor?
- Hvad går der typisk galt under dokumentationen, og hvad skal man være opmærksom på?
- Hvordan kan VVS-rådgiverne blive bedre til at dokumentere og videregive oplysninger til LCA-teamet?
Mød indlægsholderne:
Lau Raffnsøe, teknisk chef, Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
DGNB-ekspert med 10 års erfaring med udvikling og drift af DGNB bæredygtighedscertificering,
LCA og bæredygtig omstilling af byggesektoren.
Anna Schjerbeck, teknisk konsulent, Rådet for Bæredygtigt Byggeri.
Ekspert i LCA og DGNB bæredygtighedscertificering.
Tid:
Den 30. april 2024 kl. 14.30 – 16.30
Sted:
IDA Conference, Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V
Medlemspris:
Gratis
Læs mere og tilmelding:
For at sikre, at du som medlem af VVS Teknisk Forening kan tilmelde dig IDA HVAC events på IDA’s hjemmeside, er det nødvendigt, at du udfylder en kontaktformular til IDA., hvor du i boksen ”Besked til IDA” kan du notere, at du gerne vil have et medlemskab af netværk nr. F440a ”VVS Teknisk Forening”.
Herefter bliver der oprettet en profil, som du skal benytte i forbindelse med din tilmelding til eventet. Vær opmærksom på, at du ikke bliver medlem af IDA ved denne procedure, men blot får en profil i systemet, så du kan tilmelde dig til medlemspris.
Når din profil er oprettet, kan du tilmelde dig via IDA’s hjemmeside.