Blik og Rørforbundet fik sat indeklimaet i fokus på Folkemødet på Bornholm.
Det skete med spændende foredrag om, hvad dårligt indeklima betyder for os alle sammen. Og det skete med en festlig uddeling af indeklimaprisen 2024 på forbundets stand på Folkemødet.
Og det blev ikke kun til en Indeklimapris. Det blev til hele tre priser til tre politikere, der har sat handling bag ord og forsøgt at få indeklima på agendaen i den politiske debat.
Indeklimaprisen 2024 gik til Victoria Velasques fra Enhedslisten, Sigurd Agersnap fra SF og Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Sidstnævnte var ikke med til Folkemødet.
Forbundsformand for Blik og Rørforbundet Henrik W. Petersen fastslog i forbindelse med uddelingen, at dårligt indeklima i vores institutioner betyder dårligere trivsel, helbred og økonomi.
”Igen og igen har omfattende undersøgelser vist, at indeklimaet i danske skoler og daginstitutioner er for dårligt. Det går ud over børnenes, lærernes og pædagogernes trivsel og sygefravær og over børnenes udvikling og udbytte af daginstitutionen, skolen og SFO’en”, sagde formanden.
”Indeklimaet er dårligere i skoler og institutioner end i andre dele af samfundet. Mange børn har en hverdag i et indeklima, vi aldrig ville acceptere på fx et kontor. Og i kun 6 ud af 10 daginstitutioner er der mekanisk ventilation”.
”Det er ikke godt nok”,
Blik og Rør gør noget ved det.
Og det har tre politikere også gjort, hvorfor det er fuldt fortjent, at de modtager denne pris.