Fjeldet hæver sig når isen smelter, men fjeldet hævers sig alligevel
Man kan dog ikke oversætte fjeldets hævning direkte til, hvor meget indlandsis der smelter i disse år. Det skyldes, at landområder, der under den sidste istid var tynget af store iskapper, stadig er ved at hæve sig – et fænomen, der kaldes for postglacial landhævning.
Den proces har seniorforsker Valentina Barletta – kollega til Shfaqat Abbas Khan og en del af forskerstaben i CISP – forsøgt at tage højde for i studierne af Grønland.
”Jorden opfører sig lidt som en madras af memory foam: Når du rejser dig op, så efterlader du et aftryk, og der går lidt tid, før materialet har fundet sin form igen. På Jorden betyder det, at vi stadig har landmasser, der er ved at ’rette sig ud’ efter den sidste istid,” forklarer Valentina Barletta.
Det betyder, at hvis man vil bruge målinger af fjeldets hævning som et udtryk for, hvor meget is der smelter lige nu, så er det nødvendigt at korrigere de målinger med et estimat på den postglaciale landhævning, der ville hæve fjeldet under alle omstændigheder.
Daglig overvågning af isen
Valentina Barletta fik den idé at udnytte hele netværket af de grønlandske gps-stationer som ét instrument, der samlet registrerer hele fjeldets bevægelse opad. Man kan sige, at forskerne dermed ’forvandlede’ hele det grønlandske grundfjeld til en slags vægt, der vejer den is, den mister. Da man i forvejen er i stand til at følge afsmeltningen af den grønlandske indlandsis bl.a. ved hjælp af data fra GRACE-satellitterne, kunne forskerne holde data fra henholdsvis GRACE og gps-stationerne op mod hinanden. Det har sat dem i stand til at isolere den hævning af fjeldet, som er forårsaget alene af den postglaciale landhævning.
Nu var det muligt at se, hvor mange millimeter fjeldet så hæver sig som følge af den nuværende afsmeltning af isen. Det har ført til, at forskerne har kunnet melde ud, at hver gang fjeldet (som samlet landområde) hæver sig 1 mm, svarer det til, at 54 mia. ton af indlandsisen er smeltet. Forskerne har også kunnet udregne, at Grønland i øjeblikket mister ca. 5 kubik-kilometer is om ugen.
”Ved at bruge gps-stationerne på denne måde kan vi følge afsmeltningen af Grønlands indlandsis dag for dag, og vi kan dermed bedre overvåge tabet af ismassen året rundt. Det vil bidrage til, at vi kan udregne mere præcise estimater for, hvor meget smeltevand den grønlandske iskappe bidrager med til de globale havstigninger,” siger Valentina Barletta.