Danmarks udvikling og udbredelse af vindmøller har bidraget til at begrænse klimaforandringerne, og mange håber, at vi kan gentage succesen med nye teknologier, fx inden for power-to-X. Men hvis Danmark ønsker at opnå nye førerpositioner, kan det kræve en endnu større indsats, end man ser i dag. Det skriver Klimarådet i et nyt diskussionsoplæg til regeringens grønne forskningsprioriteringer. Andre lande satser nemlig også målrettet på klimarelateret forskning og innovation.
Klimarådet undersøger i oplægget tre forskellige indikatorer for, hvor godt Danmark har gjort det inden for udvikling og udbredelse af klimateknologi.
Klimarelaterede forskningsmidler, patenter og vareeksport
De tre indikatorer er:
- Offentlige investeringer i klimarelateret forskning, udvikling og demonstration
- Klimarelaterede patenter
- Klimarelateret eksport
Målt på de tre indikatorer ligger Danmark i den bedre halvdel sammenlignet med andre rige lande. Det skyldes især vindmølleteknologi, hvor vi historisk har investeret stort i forskning, udvikling og demonstration og understøttet efterspørgslen i Danmark. Faktisk var mere end halvdelen af de cirka 4.000 danske klimarelaterede patenter, der blev ansøgt om i både EU og USA fra 2005 til 2021, relateret til vindmølleteknologi.
”Vores stærke grønne position er i høj grad drevet af vindmølleteknologi. Det viser, at vi har været rigtig dygtige til at opbygge en flot position, som har givet et globalt klimabidrag. Vores resultater tyder dog også på, at vi ikke på nuværende tidspunkt kan forvente at sætte et tilsvarende positivt aftryk med andre klimateknologier,” siger forperson for Klimarådet, Peter Møllgaard.
Bør regeringen satse mere på at udvikle nye førerpositioner? Klimarådet konkluderer hverken for eller imod i sit diskussionsoplæg. Klimarådet finder det uklart, om de danske satsninger kan skabe den kritiske masse af forskningsressourcer og erhvervskompetencer, der kræves, hvis indsatserne skal gøre en stor forskel på udvalgte områder.
Klimarådet stiller i oplægget også en række andre spørgsmål til udformningen af den strategiske indsats. Spørgsmålene handler blandt andet om, hvordan indsatserne får størst mulig klimaeffekt, og hvor mange forskellige forskningsmissioner, det er hensigtsmæssigt at have.
