Forskere fra Aalborg Universitet har undersøgt, hvordan mikroboliger kan bidrage til at løse aktuelle udfordringer inden for bæredygtighed, byudvikling og et presset boligmarked. Interessen for den nye boligform er øget, men der mangler fleksibel lovgivning og mere viden, før tiny houses, mikrolejligheder og micro living for alvor kan få fodfæste i Danmark.
I Danmark er interessen for mikrolejligheder, tiny houses og micro living som moderne boligalternativer stigende. Det sker i en tid, hvor presset på boligmarkedet i storbyerne, krav om bæredygtighed og nye ideer om det gode liv har gjort det nødvendigt at tænke anderledes, når det kommer til boliger. Derfor hænger mikroboligen også sammen med globale livsstilstendenser som minimalisme, tiny living, smart living, downsizing og compact living.
“De nye mikroboliger handler ikke som sådan om at bo småt, men om de muligheder, der følger med. Vores undersøgelser peger på, at danskernes valg om at skalere boligarealet ned aldrig er målet i sig selv, men midlet til noget andet,” siger seniorforsker Mette Mechlenborg fra institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet (AAU).
Hun står sammen med seniorforsker Jesper Ole Jensen bag rapporten ”Mikroboliger i Danmark – Erfaringer med Tiny houses, mikrolejligheder, co-living i en dansk kontekst”, der er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Trivsel, økonomi og bæredygtighed
Forskerne har i undersøgelserne fokuseret på, hvordan boligformen kan påvirke både miljøet og menneskers trivsel i forhold til pladsoptimering, fællesskab og boligkvalitet. Desuden har de set på, hvordan beboere tilpasser sig en mindre boligramme foruden de muligheder og udfordringer, det medfører i hverdagen.
“De nye boligtyper kommer med stærke fortællinger om en ny livsstil, nye værdier og et andet boligliv. Konceptet med mikroboliger rammer derfor også ind i bæredygtighedsbevægelsen, som har fokus på mindre forbrug og lavere klimaaftryk. Og – måske lige så vigtigt – nye opfattelser af, hvad der er en god bolig,” udtaler Mette Mechlenborg.
Derfor vælges mikroboligen
Mikroboligerne kan give adgang til andre kvaliteter end de kvaliteter, der er i den private bolig. Typisk vil det være en attraktiv beliggenhed, adgang til natur og fællesfaciliteter, byliv, mulighed for samliv med ligesindede eller et boligkoncept, der retter sig mod en bestemt type af hverdags- og arbejdsliv. Interessen for mikroboliger afspejler et voksende ønske om bæredygtige, fleksible og moderne boligformer, der passer til en globaliseret livsstil.
“Med mikroboliger, tiny houses og co-living står Danmark over for en oplagt mulighed for at fremme en mere bæredygtig boligkultur, hvor pladsoptimering og fællesskab kan blive centrale værdier i fremtidens boligpolitik,” forklarer Mette Mechlenborg.
Små boliger er ikke noget nyt i Danmark. Rapporten viser, at der er ca. 200.000 boliger under 50 m2 (inklusiv ældre, små boliger), og ser man bort fra rene studieboliger, er der 40.000 boliger under 40 m2. Beboerne i de nye og gamle småboliger er i det store hele ”gennemsnitsdanskeren” med nogenlunde samme alder, baggrund, familieforhold, beskæftigelse mv., men med lidt lavere indtægt end den øvrige befolknings. Den nye generation af mikroboliger adskiller sig fra de eksisterende små boliger ved at have større fokus på nye livsstile, herunder fællesskab, og ved at henvende sig til nye målgrupper med særlige behov.
Fire arketyper vælger tiny house
Tiny houses er i høj grad defineret af en lyst til at leve et alternativt liv, hvor boligen fylder mindre, og det uden for boligen mere. Her er den økonomiske frihed et nøgleord. Ved at nedskalere, er det muligt at sænke ens månedsudgifter, hvilket giver andre valgmuligheder i forhold til, hvordan man indretter sit liv.
Forskerne definerer fire forskellige typer, der vælger et liv i et tiny houses: Stå-af-hamster-hjulet-hipsteren; Klimaidealisten, Den frie fugl og Middelklassens frontløbere. Da tiny houses ofte er mobile og ideelt flytter rundt i landet, er det ikke muligt at fange dem i registeranalysen. Der er derfor et mørketal. Af forskernes registrering af projekter rundt i kommunerne er der kun fundet omkring 100 tiny houses, men undersøgelserne tyder på, at tallet kan være meget højere og handle om flere tusinde rundt om i landet.
På samme måde er mikrolejligheder og co-living-koncepterne i højere grad henvendt til studerende, nyuddannede, expats, digitale nomader og singler, med ønske om en midlertidig, central beliggende og billig bolig, der samtidig tilbyder fællesskab. På baggrund af rapportens kortlægning anslås det, at der er i omegnen af 10.000 mikro- og co-living lejligheder i Danmark, og at tallet er stigende.
I undersøgelsen peger forskerne på, at den åbenlyse folkelige dyrkelse af tiny house-drømmen alligevel ikke helt står mål med efterspørgslen:
“Den øgede interessen må betragtes som et behov for nye boligformer, der håndterer den usikre, globale økonomiske fremtid, ubalancen mellem arbejdsliv og boligliv og kravet om et bæredygtigt samfund,” forklarer Mette Mechlenborg.
Forskerne har i undersøgelserne været i dialog med flere husejere, brancheaktører og kommunale medarbejdere, der påpeger, at den største udfordring for udbredelsen af danske tiny houses er en kompliceret lovgivning og kommunale forhold. Det har forskellige konsekvenser: Beboere i individuelle huse og små fællesskaber vælger at leve i samfundets skygge, hvorfor de ikke kan indfanges i registeranalysen. Eller man kaster sig kollektivt ud i mange års forhandlinger med kommunen om dispensationer og tilladelser.
Det er ifølge Mette Mechlenborg p.t. tilfældet med mange borgerdrevne, klimaidealistiske projekter, hvoraf kun få er nået i mål. Endelig er der de planlagte – og få realiserede – kommunale projekter, som udtrykker udfordringer med at finde byggemodnings-, matrikel- og udbudsmodeller, der ikke udfordrer idealet om gældfrihed og det frie liv i naturen.
