Opvarmningen af drivhuse i Danmark kræver meget energi, særligt i vintermånederne når kuldegraderne hersker udenfor. I dag dyrkes tomater, agurker og potteplanter i den rette temperatur ved hjælp af fossile brændstoffer, men fremover kan det komme til at se anderledes ud.

Drivhuse har en del bioaffald. Det kan være skud eller grene, der bliver skåret af, eller den del af produktionen, der ikke har tilstrækkelig kvalitet til at kunne blive solgt. I dag sælger gartnerierne dette affald til blandt andet kvægavlere, men de vil gerne selv kunne udnytte det.

”Da vi fandt ud af, at opvarmning af drivhusene udgør omkring 40 procent af gartneriernes udgifter, tænkte vi, at det var et oplagt at udnytte restaffaldet til opvarmning. Dermed er det også muligt at mindske produktionens klimaaftryk betragteligt,” siger Daniel Helmuth Meile, der er en af de fem DTU-studerende bag idéen om en kompostmølle..

Konstrueret til at passe sammen med eksisterende systemer
De studerende gik derfor i gang med at undersøge, hvordan en god komposteringsproces foregår. Den kræver nemlig både inddeling af kompost i lag og tilførsel af ilt.

”Vi konstruerede kompostmøllen, der er en stor tank, hvis motor drives af el fra vedvarende energikilder. Øverst bliver bioaffaldet tilført og findelt, og i bunden af siloen tilføres ilt, der sikrer, at komposteringsprocessen finder sted. Her kan den færdige kompost også udtages til brug i gartneriet. Varmen fra processen bliver opfanget af en kobberslange. Samtidig er der mulighed for at ’tappe’ den biogas, som komposteringen skaber. Den kan anvendes direkte i de gasbrændere, der allerede er installeret og anvendes i mange gartnerier, ” siger medopfinder Carl Gustav Sander Kruse.

De studerende understreger, at det har været vigtigt for dem at konstruere en kompostmølle, der umiddelbart kan spille sammen med de systemer, der allerede findes i gartnerier, f.eks. gasbrændere. Det gør den økonomisk interessant for gartnerierne at investere i.

De studerende har beregnet, at varmeudgifterne i et gennemsnitligt dansk gartneri kan reduceres med 5-8 procent ved at anskaffe en eller flere kompostmøller. Derudover bliver CO2-udledningen minimum 4 procent mindre end ved den nuværende opvarmning.

”Det betyder, at investeringen i en kompostmølle kan være tjent hjem i løbet af 5-7 år. Det er en rimelig tilbagebetalingstid ifølge de gartnerier, vi har haft kontakt til i løbet af projektet,” siger Carl Gustav Sander Kruse.

Projekt i Konstruktion og problemløsning
Kompostmøllen er afleveret som projekt i kurset ‘Konstruktion og problemløsning’, som de fem studerende har taget på tredje semester af deres roduktion og Konstruktions-bachelor. Kurset kræver dog ikke, at man går så langt som til at fremstille en prototype.

”Vi synes, undervisningen er sjovest, når vi dedikerer os 100 procent til projektet. Blandt andet kan vi alle godt lige at bruge vores hænder, og derfor lå det lige for at bygge en prototype af vores idé, og det var vores vejleder Tobias Eifler på DTU Mekanik heldigvis med på,” siger Carl Emil Hansen.

Der er da heller ingen tvivl om, at der er kælet for detaljerne i modellen, hvis enkelte dele af udvalgt og udformet med stor omhu.

Nu håber de studerende at kunne gå videre med at udvikle kompostmøllen i et nyt kursus og bygge en model på omkring 5 m3, hvor de kan tilsætte f.eks. kompost fra DTU’s campus for at undersøge, om idéen kan virke i praksis.

”Vi glæder os til at arbejde videre med udviklingen af komposttanken. På den lange bane vil det være fantastisk hvis de danske gartnerier kunne benytte vores løsning og derved bidrage til at forbedre klimaet, som er vores egentlige mål og ambition med systemet,” slutter Carl Emil Hansen