I Fanger-bogen kan der læses om et trekløver af venner, der holdt sammen hele livet.

P.Ole Fanger, Trolle og Jens Erik Vinther.

Sidstnævnte fortæller:

” Det begyndte i gymnasietiden på Marselisborg Gymnasium i Århus, hvor vi allerede i 1. g besluttede at sidde ved samme tomandsbord, som opstillingen var dengang med tre rækker borde foran katederet. Det var en kamp den første dag efter sommerferien at få det bedste bord, som for os var det nederste i midterrækken, en placering vi beholdt alle tre år. Vi fandt hurtigt sammen med Erik Trolle Schultz, et trekløver som holdt sammen resten af livet, og som svor den musketered, at vi ville hjælpe hinandens børn, såfremt en af os gik tidlig bort.

Et løfte som siden skulle få tragisk betydning ved Ole`s pludselige bortgang i 2006.”

”Vi tilbragte megen tid i Oles hjem, hvor vi lærte at spille bridge, og hvor vi nød godt af dels Oles fars manuduktion i matematik dels hans mors fremragende hjemmebagte boller. Det første intensiveredes op til studentereksamen, hvor vi næsten daglig mødtes til løsning af skriftlige matematiske opgaver, når faderen kom hjem fra sit virke som direktør på Aarhus Emballagefabrik.”

Spændende læsning og spændende historie. Bestil bogen på pra@enexio.dk.