Denne artikel er skrevet af Marianne Vang Ryde .
Der hamres og bankes, loddes, limes og lamineres til den store guldmedalje, når tre grupper af studerende kæmper om at lave det bedste solcellepanel til et campingkøleskab.
”Den, der kan sørge for de koldeste øl, vinder,” lyder det fra Rasmus Nielsen, mens han stolt fremviser resultatet af sin gruppes anstrengelser: Et solcellemodul med 36 solceller sat i serie og monteret under glas. Teamet kalder sig Vive la France, selv om der kun er én franskmand i gruppen, som ellers omfatter en italiener og to danskere.
Det er tredje dag på 3-ugerskurset Andvendt solcelleteknologi, som holdes i de splinternye laboratorier, DTU Fotonik har fået indrettet på Risø Campus. Her er skabe fyldt af kasser med solceller, et stort bord med loddeudstyr og masser af plads til, at et helt hold studerende kan prøve kræfter med solcelleteknologien.
De næste dage skal deres moduler testes og karakteriseres. Det foregår bl.a. i billedrummet, hvor man kan sætte strøm til dem, så de begynder at lyse, og med forskellige billeddiagnosticeringsværktøjer se, hvor der eventuelt er fejl på dem. I karakteriseringsfløjen er der to store apparater med kraftige lamper, som gør det ud for solen. Her kan man måle, hvor meget energi, de giver.
Den nye solcellefacilitet fuldender DTU’s undervisningspakke inden for solcellesystemer:
”I foråret kørte vi det teoretiske kursus solcellesystemer, hvor de studerende regnede på komponenter, systemer og installationer, og nu får de så direkte føling med det hele i den fysiske verden,” siger en af underviserne, Sune Thorsteinsson.
Funktion og æstetik
Rasmus Nielsen afslutter første år med dette 3-ugerskursus, mens gruppekammeraten Lasse Wahlgreen tager kurset som en del af en såkaldt fleksibel master, hvor man sammensætter sin egen efteruddannelse på tværs af de fastlagte studieretninger. Han underviser på Maskinmesterskolen og har sat sig for at få opgraderet sin viden inden for brændselsceller, solceller og elforsyning.
De er begge begejstrede for, at man nu kan komme hele vejen rundt om solcelleteknologien, fra planlægning over praktisk produktion til installation.
Rasmus har også tænkt sig til efteråret at tage kurset om bygningsintegrerede systemer , som udbydes i samarbejde mellem DTU Fotonik og DTU Byg. Et andet vigtigt formål med det nye laboratorium er nemlig, at man i samarbejde med industrien skal eksperimentere med at integrere solcellerne forskellige steder, hvor man gerne vil have direkte adgang til sollysets energi. Det kan f.eks. være på bygningstage, i lamper eller sensorer og i forbindelse med Internet of Things.
”De standardmoduler, man kan købe f.eks. i Kina, passer sjældent særlig godt rent æstetisk i dansk byggeri. I det nye laboratorium kan vi eksperimentere os frem til prototyper, der både kan gøre arkitekten glad og samtidig producere energi nok. På den måde kan vi være med til at støtte en dansk industri. Danmark kan ikke konkurrere med den billige kinesiske produktion af selve cellerne; men vi kan være med til at udvikle og demonstrere systemer, der også lever op til nogle æstetiske krav, og på den baggrund eventuelt skabe basis for en dansk produktion,” siger Sune.
Vive la France
De tre grupper af solcellemodulbyggere har grebet opgaven lidt forskelligt an. To af dem har valgt den oplagte model, hvor cellerne er sat sammen på højkant i fire rækker med ni i hver. Men Rasmus’ og Lasses gruppe kastede sig ud i landscape-versionen, hvor cellerne sidder i seks gange seks rækker.
”Det kan godt være, at vores modul ikke passer på en køleskabsdør, men vi ville prøve denne løsning, som vi synes, er mere æstetisk, og vi regner med, at den vil have nogle fordele i forhold til mindre skyggevirkning,” siger Lasse og håber, at modulet også kommer til at virke.
”Det er virkelig et pillearbejde, og der er meget, som kan gå galt. Man kan let komme til at beskadige de tynde solceller eller lave fejl i lodningerne. Hvis bare én celle ikke virker, dør hele systemet. Normalt bliver modulerne selvfølgelig ikke lavet i hånden. Men det er rart at prøve, for man får en god indsigt i industrien og en idé om, hvordan man kan optimere processen. Og så er det bare supersjovt selv at lave noget.”