Verdenshavene er gennemsnitligt steget omkring 3 mm om året siden begyndelsen af 1990’erne som følge af global opvarmning. Men det har været diskuteret en del blandt eksperter i blandt andet FN’s klimapanel IPCC, hvor hurtigt det går fra år til år. Er stigningen konstant, eller går det hurtigere for hvert år?

Nu har en dansk studerende med et nyt studie påvist, at stigningen accelererer. Med andre ord stiger verdenshavene hurtigere år for år. Den nye viden underbygger tidligere undersøgelser, og er nu publiceret i det videnskabelige tidsskrift Advances in Space Research.

Beregningerne er udført af Tadea Veng , som studerer Geofysik og Rumteknologi på DTU Space under vejledning af professor Ole Baltazar Andersen.

”Med udgangspunkt i data fra uafhængige europæiske satellitter er vi nået frem til den samme acceleration i havstigningerne, som FN’s klimapanel anvender, og som er baseret på målinger med amerikanske satelitter, ” siger Tadea Veng.

Accelerationen er beregnet til 0,1 mm/år2 i perioden 1991 til 2019 i gennemsnit (helt præcist 0,095 mm/år2). Det indebærer, at hvis havene eksempelvis steg 2 mm på et år i 2000, så ville den årlige stigning i løbet af et år i 2010 være vokset til 3 mm og omkring 2020 være vokset til næsten 4 mm.

De nye resultater er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidskrift Advances in Space Research. I december præsenterede 25-årige Tadea sine resultater på årsmødet i American Geophysical Union, som er verdens største kongres inden for rum- og  geofysik.

Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i data fra en række europæiske højdemålings-satellitter i kredsløb om jorden (den europæiske rumorganisation ESA’s missioner ERS1, ERS2, Envisat og Cryosat).

Resultaterne har Tadea Veng dernæst sammenlignet med beregninger baseret på amerikanske satellitter, som danner en stor del af udgangspunktet for de rapporter om klimaforandringer, som IPCC udgiver med jævne mellemrum (de amerikanske satellitter er NASA’s Topex/Poseidon, Jason-1, Jason-2 og Jason-3). Med data fra de amerikanske satellitter er accelerationen beregnet til 0,084 mm/år2.

I modsætning til de amerikanske satellitter måler de europæiske satellitter også i det arktiske område. Derfor er der nu samlet set et mere dækkende billede af de globale havstigninger.

”Der har de seneste år været en del diskussion af accelerationen på grund af unøjagtigheder i satellitmålingerne fra Topex/Poseidon, som er den ældste af de amerikanske satellitter. Derfor er det vigtigt, at vi nu har påvist resultaterne med data fra europæiske satellitter. Accelerationen er en vigtig faktor, når fremtidens havstigninger skal modelleres,” siger professor Ole Baltazar Andersen, der er medforfatter til artiklen.

”Det er et vigtigt og meget brugbart bidrag til forskningen og for FN’s klimapanel, Tadea kommer med her. Det er et solidt stykke videnskabeligt arbejde, og det er også derfor, at Advances in Space Research har valgt at publicere det”.

Med andre ord, er der ingen tvivl, om at verdenshavene altså stiger, og at det er sket hurtigere og hurtigere set over de seneste 30 år.  Samlet vurderes verdenshavene at være steget cirka 75 mm fra 1991 til 2019.