Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) har netop givet 30 projekter tilsagn om tilskud på i alt 207 millioner kroner. Pengene skal blandt andet fremme teknologier, som vil optimere trafikken med smart lysregulering, energieffektivisere med kunstig intelligens og fange CO2 fra biogasanlæg.

EUDP har siden 2007 støttet virksomheder og universiteters arbejde for at udvikle og demonstrere nye, grønne energiteknologier. Programmet har gennem årene igangsat over 1.200 innovative projekter og uddelt mere end 6,2 milliarder kroner. Nu skyder EUDP igen en række projekter i gang – med en samlet støtte på over 207 millioner kroner.

”Den grønne omstilling har brug for, at vi hele tiden udvikler teknologier og finder nye løsninger. Derfor er det vigtigt, at vi giver plads på energiscenen til nye energiteknologiske projekter som de 30, der nu får tilskud fra EUDP. Jeg ser frem til at følge projekternes udvikling, f.eks. arbejdet med at udvikle et automatiseret CO2-fangstanlæg til mindre anlæg,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

I foråret modtog EUDP 78 ansøgninger til i alt 863 millioner kroner. Dermed kan 38 procent af ansøgerne nu glæde sig over at have modtaget tilsagn, og ca. en fjerdedel af den ansøgte støtte udmøntes.

Vi er i bestyrelsen glade for, at der endnu engang har været stor interesse for EUDP. Det giver os mulighed for at sætte gang i en bred vifte af perspektivrige projekter, som adresserer forskellige udfordringer og kompleksiteter i energisystemet, og samtidig støtter op om den grønne omstilling. Jeg glæder mig til at følge de mange spændende projekter og se de innovative teknologier komme ud over rampen,” fortæller Kim Lehmann, formand for EUDP’s bestyrelse.

Blandt projekterne, der har fået tilsagn om tilskud er blandt andet en løsning, der skal optimere trafikken, en intelligent og energibesparende løsning til ventilationsanlæg og et automatiseret CO2-fangstsystem til biogasanlæg.

Smarte lyskryds skal styre trafikken effektivt

Den voksende trafik styres i dag primært af lyssignaler med simple styringsalgoritmer, baseret på gamle paradigmer. Som konsekvens spildes der dagligt store mængder energi i trafikken ved fx kødannelser. I projektet ”SmartAI” vil man optimere lysreguleringen ved hjælp af kunstig intelligens og på den måde effektivisere trafikafviklingen og reducere energitabet i lyskrydset med hele 10 %.

Vi vil i projektet udvikle en model, der både kan forudsige mængden og typer af trafik og regulere trafikken på den mest optimale måde. Ved hjælp af smarte algoritmer og avanceret detektion vil lysreguleringen være i stand til at prioritere trafikken både efter fremkommelighed, energiforbrug og emissioner. Projektet vil undersøge, hvordan outputtet fra trafikmodeller skal justeres for at tage højde for regenerering i elbiler. Softwaremodulet, der skal udvikles, kan integreres i de styreapparater, der sidder i alle lyskryds. Og vil kunne forsinke eller helt forhindre energitunge infrastruktur-ombygninger” fortæller Anders Palm, Swarco Technology ApS

Swarco Technology ApS har netop fået grønt lys fra EUDP og modtager 1,90 millioner kroner til projektet, der samlet har et budget på 7,61 millioner kroner.

Intelligent og effektiv detektering af isdannelse i ventilationsanlæg

I projektet ”Energieffektiv afisning med ny detektionsmetode og kunstig intelligens” vil man udvikle en styringsalgoritme baseret på kunstig intelligens, der præcist kan detektere isdannelse på ventilationsanlægs varmevekslere. Varmeveksleren i ventilationsanlæg er essentiel, da den kan genvinde op mod 90 % af bygningers varme i udsugningsluften. Dog kan isdannelse ved lave udetemperaturer reducere effektiviteten, øge energiforbruget og i værste fald skade systemet. Det er derfor nødvendigt at afise varmeveksleren for at kunne opretholde kontinuerlig ventilation.

I dag sker afisning på baggrund af udetemperatur og/eller fugtighed/tryktab – og ikke på baggrund af den reelle isdannelse i varmeveksleren. Det betyder, at der sommetider igangsættes unødvendige afisningsprocesser, som kræver energi og medfører højere driftsomkostninger. Der er altså et stort besparelsespotentiale i at undlade at afise, når der alligevel ikke er noget is på varmeveksleren. Med den nye detekteringsmetode og algoritme forventer vi at kunne optimere afisningsprocessen, reducere energiforbruget og øge ventilationsanlæggenes overordnede effektivitet, fortæller Andreas Egholm Nielsen, Teknologisk Institut.

Projektet støttes nu med 2,97 millioner kroner af EUDP. Ud over Teknologisk Institut deltager ventilationsproducenten EXHAUSTO og virksomheden SC-tronics, der udvikler sensorer til ventilationssystemer. Løsningen skal demonstreres ved Haderslev Boligselskab.

CO2-fangst fra biogasanlæg

Der udvikles og demonstreres i øjeblikket flere store CO2-fangstanlæg på fx affaldsforbrændingsanlæg og cementproduktionsanlæg, mens der i mindre grad ses på CO2-fangst ved små decentrale anlæg, som også udleder CO2. Det er netop disse små anlæg, som projektet ”Small scale carbon capturing system for decentralized CO2 point sources” vil fokusere på.

Med teknologivirksomheden Welltec i spidsen, vil man i projektet udvikle og demonstrere et CO2-fangstsystem designet til direkte at opfange CO2 fra mindre punktkilder:

Der er en oplagt mulighed for at begrænse de danske udledninger yderligere ved at fange CO2 ved små decentrale anlæg, som fx landbrugsbiogasanlæg. På den måde muliggøres også bæredygtig genanvendelse af biogen CO2 til fx e-brændstoffer,” fortæller Jacob Faurskov, Welltec Manufacturing Center Completions ApS.

I projektet deltager desuden DTU, Aalborg Universitet, teknologivirksomheden Sintef Industry, GreenFarm ApS, som udvikler små biogasanlæg, og Esbjerg Havn. Sammen vil de i projektet demonstrere et fuldt integreret og automatiseret småskala-CO2-fangstsystem med fangst af CO2 fra et biogasanlæg fra GreenFarm.

Projektet har modtaget tilskud fra EUDP på 19,35 millioner kroner.

Fakta

Fordeling af de 30 projekter, der har fået tilsagn om tilskud:

  • 23 EUDP-projekter, herunder 2 omhandlende el-lagring
  • 1 Green Labs DK-forundersøgelse (målrettet etablering af testfaciliteter).
  • 4 IEA-projekter (projekter under Det Internationale Energiagentur).
  • 2 projekter under Nordsøpuljen