AO Johansen fører i omsætning pr. medarbejder. En medarbejder hos AO omsætter for 2,2 mio. kr., hos Solar er tallet 1,9 mio. kr. pr. medarbejder, medens Sanistål ligger på 1,6 mio. kr. pr. medarbejder.

Altså AO`s medarbejdere “yder” 38% mere i omsætning end Saniståls.

Det er en af informationerne ved sammenligning af de sidste par ugers halvårsregnskaber, som de 3 danske børsnoterede selskaber AO, Solar og Sanistål har offentliggjort for 2018.

Det skal bemærkes, at der er mange forskelligheder, men derfor kan sammenligninger godt være tankevækkende.

Medarbejdermæssigt er Solar med 3000 ansatte dobbelt så stor som Sanistål, der igen er dobbelt så stor som AO.

Lagermæssigt er  Solar mindst med “kun” 426 mio. kr. på lager , AO en anelse større , medens Sanistål topper med 791 mio. kr.

Omsætningen er hos Solar 5,6 mia. kr. , Sanistål er mindre end det halve, nemlig 2,4 mia.kr. og AO ligger på 1,6 mia. kr.

Indtjeningen er hos Solar 105 mio. kr., AO har plus 71 mio. , medens Sanistål ligger på 32 mio. kr.

Dette var blot et lille sammenligningsudvalg. Regnskaberne kan findes på de respektive hjemmesider, og er også omtalt andetsteds i Dagens VVS.