Forfatter: Grethe Olesen

Når vi isolerer vores boliger eller sætter solceller på taget for at energiforbedre, så er det nok de færreste, der tænker over materialernes klimapåvirkning. Spørgsmålet er, hvornår energiforbedringen egentlig er tjent hjem på klimakontoen? Ny forskningsrapport fra BUILD belyser netop balancen mellem energibesparelsens klimareduktioner og den klimapåvirkning, der forårsages af materialerne. Rapporten undersøger konkret forskellige isoleringsmaterialer, opsætning af solcelleanlæg og udskiftning af vinduer. Gennem hele forløbet har forskerne via samarbejdet med Arkitema kunnet trykprøve forudsætninger og resultater. Rapportens konklusioner er derfor grundigt funderet i praksis og erfaringer fra flere afsluttede renoveringsprojekter. Reel reducering af bygningers klimapåvirkning I byggebranchen har man over en årrække haft mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele deres livscyklus. Det er en forudsætning for, at vi i Danmark  overhovedet kan nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for, at vi kan nå klimamålene. Med LCA-kravet (livscyklusvurderinger) i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri med CO2-grænseværdier for større nybyggeri i 2023 er byggeriets bidrag til den grønne omstilling bindende. Og det gør det ikke mindre væsentligt, at branchen får mulighed at medregne materialernes klimapåvirkning, når en bygning skal energirenoveres. –   Når energieffektiviseringen skal skabe en reel reduktion af en bygningsmasses    klimaaftryk, må vi også regne de påvirkninger med, som stammer fra de materialer, vi anvender i vores renoveringer. Vi har brug for klimaeffektive renoveringer, som opnår en nettobesparelse af klimapåvirkning. Det...

Varmesektoren kan omstilles hurtigt og med teknologier, som allerede findes i dag. Det var hovedkonklusionen i en rapport fra Aalborg Universitet (AAU) om Danmarks fremtidige varmesektor. Rapporten, som kaldes Varmeplan Danmark 2021, og anvender den nyeste viden om energiforbrug, overskudsvarme og teknologi som grundlag for at vurdere potentialer og balancer mellem fx individuel opvarmning og opvarmning med fjernvarme. Udarbejdelsen af planen er sket i samarbejde med Danfoss, Grundfos og Innargi, der er A.P. Møller Holdings geotermiselskab. Hovedanbefalingerne i rapporten er: 1) Det er fortsat afgørende, at vi satser på energibesparelser i vores bygninger. Over en tredjedel af verdens samlede energiforbrug og 40% af CO2-udledningerne kommer fra bygninger. Energirenoveringer af bygningsmassen er en vigtig brik i den grønne omstilling, hvis det skal ske mest effektivt og hurtigt. 2) Fjernvarmen skal udbygges. For det er fjernvarmen, der er den økonomisk mest fordelagtige vej til omstilling af varmesektoren. Udbygningen skal ske i takt med, at vi nedlægger naturgas og oliefyr og nye byområder opstår. Rapporten indeholder kort, der præcist viser, hvor udbygningen bør foregå i store byer og byområder som Holbæk, Gentofte, Horsens, Vejle, Ringsted, Holstebro, Viborg og Birkerød-området. 3) Uden for de udbyggede fjernvarmeområder bør varmen i fremtiden komme fra individuelle varmepumper. 4) Der er store potentialer for geotermi og overskudsvarme i Danmark. Og begge VE-varmekilder skal sættes meget mere i spil i fremtiden, hvis omstilling skal være effektiv – miljømæssigt og økonomisk. Opgaven kan løses, men det skal gøres rigtigt...

Konferencen Build for Water afholdes den 6. og 7. december 2021 i Vandværket, Rabarbervej 2, 2400 København NV. Det er et spændende arrangement med mange gode indlægsholder og tid til både debatter og netværk. Det er Building Green, som står bag konferencen, og de påpeger vigtigheden: “Sommerens ekstreme vejrhændelser viser, hvor vigtigt det er at accelerere klimatilpasningen i Danmark. Konference Build for Water vil være med til at skabe handling og fremme viden om klimatilpasning blandt arkitekter, ingeniører, byplanlæggere og andre vigtige aktører i byggebranchen. Mere vand er én af konsekvenserne ved klimaforandringer, og det stiller store krav til fremtidens arkitektur. I Danmark bliver vi presset af vand fra mange sider – grundvandet stiger, regnen kommer, havet nærmer sig fra kysterne og åer sender vand fra baglandet. Det har næppe været mere aktuelt at samles og blive klogere på mødet mellem by og vand og...

Digitalisering og nytænkning er vigtige værktøjer i kampen mod mindre belastning af vores klima. Og her tænker DTU-professor virkelig kreativt og visionært. I dag står internettet for 10 procent af verdens elforbrug, og forbruget er stigende – både til underholdning og til samfundets generelle digitalisering. Hvis man vil undgå, at det tal stiger til 20 procent i 2030, skal vi sætte turbo på udviklingen af vores kommunikationsinfrastruktur og den måde, vi sender data på, mener professor ved DTU Fotonik Leif Oxenløwe. ”Vi har brug for ny teknologi, der kan sende mest mulig data ved brug af mindst mulig energi, for der ligger store potentialer i et effektivt internet. For hvert kg CO2, der udledes ved at bruge internettet, sparer man nemlig 1,5 kg CO2 andre steder i samfundet på grund af smarte digitale løsninger. Og hvis vi gør vores kommunikationsprocesser endnu mere effektive, forventes denne faktor at kunne vokse med ti,” siger Leif Oxenløwe. Digitale løsninger kræver nok kapacitet Verdensøkonomisk Forum (WEF) vurderer, at digitale teknologier alene kan nedbringe udledningen af CO2 med 15%, og det Internationale Energiagentur (IEA) har identificeret betydelige energibesparelser som følge af digitalisering i sektorer som transport, landbrug, byggeri, energi og fremstillingsindustrien. WEF og IEA peger begge på, at digitalisering er afgørende i målet om et bæredygtige samfund, der bygger på smarte byer, smart transport, smarte bygninger, smart belysning og smartere kommunikation. De potentielle energibesparelser...