14 områder med klimahandling
Kommunerne har som myndighed ofte den tætteste kontakt med borgere, foreningsliv og virksomheder. Med det følger en særlig mulighed, men også ansvar, for at drive Danmark mod det nationale mål om 70% CO2 reduktion i 2030. Som minimum bør lokalpolitikere og kommuner arbejde med grøn omstilling og klimahandling på 14 områder. Kommunerne spiller flere vigtige rolle i omstillingen til et klimaneutralt samfund. Kommunerne er bl.a. medejere af forsyningsselskaber, de planlægger og udpeger arealer til vedvarende energi, fjernvarme og skovrejsning, og de spiller en afgørende rolle i at sikre by og land imod et klima i forandring. Kommunernes lokale forankring stiller dem ligeledes i en unik position for dialog med borgerne, civilsamfund og erhvervsliv om klimaomstillingen. ”Kommunerne står overfor en meget stor og vigtig opgave. De har en kæmpe mulighed for at skabe grøn forandring til glæde for os alle sammen. De arbejder ude i virkeligheden, og de har en vigtig opgave i at levere konkrete reduktioner og få os alle med på den nødvendige grønne omstilling,” siger Christian Ibsen, direktør, CONCITO. ”Vores 14 minimumskrav til de klimaambitiøse kommuner er et indspark i kommunalvalgkampen, og vælgerne kan jo spørge deres politikere om, hvad der sker på disse områder – og holde dem op på det efter valget. Det er et godt sted at starte en samtale om konkret klimahandling i kommunerne,” siger Christian Ibsen. Kravene berører store dele af den...
Læs mere