Forfatter: Hakon Christensen

Grundfos har indgået en aftale om et opkøb af Mechanical Equipment Company, Inc. (MECO). Med base i USA er MECO verdensledende i det industrielle vandbehandlingsmarked med produktion og salgskontorer i USA. Virksomheden har desuden internationale kontorer i Singapore og Irland. MECO indtager en markant position inden for vandbehandling, og har en globalt førende position inden for vandrensning til det farmaceutiske marked, ikke mindst på grund af virksomhedens patenterede damp-kompressions-teknologi, en indgående applikationsviden og -erfaring, samt beviste evne til at tilbyde pålidelige løsninger til kunderne. Opkøbet, der afhænger af en endelig godkendelse af konkurrencemyndighederne, vil yderligere udvide Grundfos’ portefølje inden for vandbehandling og styrke Grundfos’ position som en førende, global leverandør af vandbehandlingsløsninger, der adresserer verdens vand- og klimaudfordringer og forbedrer livskvaliteten for mennesker. Når handlen er gennemført, vil det være den anden transaktion af sin slags siden november 2020, hvor Grundfos opkøbte EUROWATER, en af de førende, europæiske leverandører af udstyr og løsninger til decentral vandbehandling. – Vi ser Grundfos og MECO som et perfekt match, og vi er begejstrede over udsigten til at opkøbe MECO. MECO er et højt respekteret vandteknologiselskab med en formidabel og fokuseret ekspertise og portefølje af vandbehandlingsløsninger. Opkøbet handler dog om mere end bare overlegen teknologi. Grundfos og MECO bygger på fælles værdier, og vi deler en dybfølt dedikation til innovation og bæredygtighed, lige som vi oprigtigt går op i at sikre de absolut...

Iblandingen af biobrændstoffer har betydet, at den vedvarende energi over få år er gået fra at udgøre få promiller til i dag at udgøre næsten 10 % af det samlede energiforbrug til vej- og jernbanetransport. I takt med øget elektrificering af jernbanedriften og at el-biler for alvor får et kommercielt gennembrud, vil vi se en stigende andel VE-el i transporten. Sammen med en stigende iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel i de kommende år, vil den samlede mængde af vedvarende energi i transporten stige. Frem til 2010 udgjorde vedvarende energi kun en forsvindende lille andel af energiforbruget til vej- og jernbanetransport. Med Biobrændstofloven blev der i 2010 indført et krav om, at der skulle iblandes biobrændstoffer svarende til 5,75 % (energi) i al benzin og diesel, hvilket ses på grafen. I 2020 blev forbruget af bioethanol næsten fordoblet i forhold til tidligere år. I 2020 begyndte benzinselskaberne at iblande 10 % bioethanol i benzinen i stedet for som tidligere 5 %. Det har sin baggrund i EU’s VE-direktiv, hvor der er et krav om minimum 10 % vedvarende energi i transporten i 2020. Det opfyldes i Danmark via Biobrændstofloven. Derfor gik vi 1. januar 2020 fra E5 til E10 som ny standard. Samlet reducerer det udledningen af CO2 med cirka 200.000 ton om året at gå fra E5 til E10. Der blandes fortsat som standard 7 % biodiesel...

Den danske biotek-virksomhed pK Chemicals A/S er gået sammen med Teknologisk Institut om at udvikle en metode, hvor opløsningsmidlet ethanol i reststrømme regenereres og genanvendes i deres farmaceutiske produktion. Målet er at reducere virksomhedens indkøb af nyt ethanol med 80 procent. Genanvendelsesteknologien har derfor potentiale til at reducere CO2-udledningen relateret til farmaceutisk produktion. Fra destruktion til genbrug Ethanol er et uundværligt opløsningsmiddel for mange produktionsvirksomheder. Hos pK Chemicals A/S, der producerer ingredienser til medicinalindustrien, anvendes ethanol i oprensningsprocesser af virksomhedens produkter. For at sikre renheden af ethanolet fremstilles det af fossile kilder. Det brugte ethanol sendes herefter til destruktion eller anden form for genanvendelse, og man indkøber nyt ethanol til den næste produktion. – Formålet med projektet er at udvikle en ny proces, der gør det muligt at oprense og genbruge det direkte i produktion fremfor at sende det til destruktion eller genanvendelse udenfor virksomheden. På den måde opnår virksomheden både en stor økonomisk besparelse, en grønnere profil og et stærkt reduceret CO2-aftryk, fortæller konsulent og projektleder Signe Strange Grønborg (ph.d.) fra Teknologisk Institut. Det to-årige projekt, som er støttet af MUDP under Miljøstyrelsen, skal munde ud i, at den udviklede løsningsmodel etableres on-site hos pK Chemicals. Oprenseteknologier skal tilpasses unikke reststrømme Industriel recirkulering af ethanol er udfordrende, fordi de eksisterende oprensningsteknologier ikke er ”plug-and-play”, men kræver at forskellige teknologier kombineres, udvikles og tilpasses til det unikke indhold i...

Professor i energisystem-modellering Marie Münster i Energy Supply: Skal Danmark blive blandt de førende inden for produktion af grønne brændstoffer, må vi nedbryde siloer og samarbejde på tværs af sektorer og fagområder samtidig med, at vi sikrer danskernes opbakning til grøn energi lokalt. Strøm fra sol og vind kan blive til grønne brændstoffer til den tunge transport. Teknologien, der også kaldes for Power-to-X har potentiale til at bidrage til at løse klimaudfordringerne og samtidig blive et nyt grønt eksporteventyr for Danmark, hvis ellers vi kommer hurtigt fra start og får udviklet nogle effektive teknologiske løsninger. Det er dog ikke nok, at vi opfinder nye løsninger, de skal også implementeres i infrastrukturen og i hele værdikæden i vores energisystem. Desuden skal løsningerne både være konkurrencedygtige og accepterede i befolkningen. Det kan lyde som en næsten umulig opgave, men der er ingen vej udenom, hvis vi skal være CO2-neutrale i 2050 og samtidig finde nye eksportmuligheder. Og det både kan og skal vi. Selvom det kan blive svært at konkurrere med priser på Power-to-X brændstoffer produceret på sol i Syd-Europa eller med blå brint, så har vi i Danmark flere fordele, når vi skal forsøge at komme foran i Power-to-X-kapløbet. Først og fremmest har vi masser af vedvarende energi i form af sol og især vind fra Nordsøen, som vi kan bruge til at elektrificere samfundet. Vi har faktisk så meget...

Forskere fra DTU har vist, at en Fano-laser – der er en ny form for mikroskopisk laser – har grundlæggende fordele i forhold til andre typer af lasere. Opdagelsen kan få betydning for mange fremtidige applikationer, såsom integreret fotonik, integration af elektronik og fotonik og optiske sensorer. I dag står informationsteknologi for en stigende del af det globale energiforbrug, og fotonik, der opererer med meget høje datahastigheder og ultralavt energiforbrug pr. bit, er blevet udpeget som en nøgleteknologi, når det handler om at omsætte kapacitetsbehovene til bæredygtig vækst. Det er imidlertid ikke muligt blot at nedskalere eksisterende laserdesign for at nå målene for den næste generation af integrerede enheder, og der er derfor behov for nye landvindinger inden for nanofotonik. Med støtte fra et Villum Center of Excellence, NATEC, et nyoprettet grundforskningscenter, NanoPhoton, fra Danmarks Grundforskningsfond, og Det Europæiske Forskningsråd (ERC) er forskere fra DTU i gang med at undersøge fysikken og applikationerne i en ny klasse af fotoniske strukturer ved hjælp af et fænomen kendt som Fano-interferens. Denne fysiske effekt gør det muligt at udvikle ultrahurtige og støjsvage nanolasere (kaldet Fano-lasere), optiske transistorer, samt kvante-enheder, der opererer med enkelte fotoner. Nu har forskergruppen fra DTU vist, at Fano-laserens kohærens kan forbedres markant i forhold til eksisterende mikroskopiske lasere. Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Photonics. ”Laserens kohærens er et mål for renheden af farven på det lys, laseren genererer....