Forfatter: Hakon Christensen

Det var mandag den 28. marts, at Danmark havde opbrugt Jordens ressourcer for hele 2022. Ifølge Earth Overshoot Day forbruger vi nemlig vores andel af klodens ressourcer fire gange hurtigere, end Jorden kan bære. Hvert år. Dermed er Danmark er med sin relativt lille størrelse en væsentlig bidragsyder til global opvarmning og klimaforandringer. Det skal der laves om på med fokus på en af de sektorer, der står for en stor del af vores samlede udledning af CO2 og andre drivhusgasser – nemlig byggeriet. Med en samlet bevilling på 60 mio. kr. vil den filantropiske forening Realdania og den almennyttige fond VILLUM FONDEN udvikle en ny, fælles indsats, der skal skubbe det danske boligbyggeri i en markant grønnere retning – i tæt samarbejde med de førende aktører på det danske boligmarked. Indsatsen har fået titlen ’Boligbyggeri fra 4 til 1 planet’, og det er der en rigtig god grund til: ”Vores mål er at understøtte udviklingen af nye løsninger, der kan reducere klimaaftrykket til en fjerdedel. Vores bygninger står for over en tredjedel af vores drivhusgasudledninger. Derfor ville det mest bæredygtige være helt at undlade at bygge. Men det er ikke realistisk. I stedet må vi tænke og bygge helt anderledes. Vi vil gerne være med til at inspirere og demonstrere, hvordan vi kan bygge nye boliger med et markant mindre klimaaftryk, udført i materialer og på en måde...

Det er nu mere end et år siden, at vi i Rockwool skiftede fra fossile brændsler til vedvarende energi på firmaets to danske fabrikker. Det betyder, at man i mere end et år har produceret isoleringsprodukter med en markant lavere miljøpåvirkning, og det kan nu endelig dokumenteres i firmaets helt nye produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPDer) med en gennemsnitlig halvering af isoleringsprodukternes klimapåvirkning. I 2023 indføres et nyt krav i bygningsreglementet, der gør det vigtigt at kunne dokumentere en bygnings samlede klimaaftryk, og her bliver EPDer et afgørende redskab. Der vil ligeledes blive indført et krav om LCA beregninger, så for at imødekomme dette og gøre præcis specificering og analyse af bygningers klimapåvirkning enklere for rådgivere har ROCKWOOL valgt at lave produktspecifikke EPDer på størstedelen af produkterne til det danske marked. Fra oktober 2022 bliver det et krav at angive miljøeffekterne for alle produktets livscyklusfaser. I ROCKWOOL har man altid angivet miljøeffekterne for alle produktets livscyklusfaser fra vugge til grav, hvor i mod mange kun har angivet miljøeffekterne for produktionsfasen. At udelade faser giver nemlig et misvisende billede af den samlede miljøeffekt, idet nogle produkter har en betydelig miljøeffekt i sidste fase. Dog har EPDer en gyldighedsperiode på 5 år, og derfor kan man risikere at møde EPDer, der ikke medtager alle produktets livscyklusfaser helt frem til oktober 2027. Man kan se mere om de nye produktspecifikke EPDer på rockwool.dk, hvor...

Forskere, vandteknologi-virksomheder og forsyninger er gået sammen om at udvikle et mobilt anlæg, der kan rense lukningstruede drikkevandsboringer for pesticidresten dimethylsulfamid (DMS) og sikre rent drikkevand. Teknologien kan potentielt også anvendes som en del af afværgeforanstaltningerne på en indvindingsplads. Mindre vandspild og mere drikkevand Hvis det lykkes at udvikle en ny og mere effektiv teknologi til decentral rensning for DMS-forurenet vand i dette projekt, har metoden potentiale til at spare vandforsyninger for en del udfordringer og omkostninger. Det skyldes, at et vandværk med en forurenet boring kan være nødsaget til at indvinde store mængder af dette vand fra boringen for at undgå, at forureningen spreder sig til andre boringer. Det kaldes en afværgepumpning, og det forurenede vand herfra ender typisk på et renseanlæg. Alternativet er nedlukning af eksisterende kildepladser og etablering af nye, hvilket er omkostningstungt. – Hvis vi potentielt set kan nedsætte behovet for afværgeforanstaltninger ved at rense for DMS direkte i den berørte boring, vil det betyde mindre vandspild og mere drikkevand til borgerne, siger projektudvikler Marie Brammer Nejrup fra forsyningsselskabet Fors A/S, Roskilde. Decentral rensning kan mindske omkostningerne Opblanding af rent grundvand med pesticidholdigt grundvand før sandfiltrering er i dag en af de hyppigst anvendte metoder for at kunne overholde grænseværdien for DMS i drikkevandet. Flere steder, hvor en opblanding ikke er tilstrækkelig, renses det blandede vand på vandværker ved brug af aktive kulfiltre. Kulfiltrene er...

Politikerne bør straks fjerne afgifterne på de CO2-neutrale brændstoffer. Det vil i højere grad gøre det muligt for transportvirksomhederne at tilbyde klimavenlig transport og vise, at Folketinget mener den grønne omstilling alvorligt, mener DI og Dansk Erhverv. Biobrændstoffer bliver blandet i de fossile brændstoffer. Derfor vil det få en umiddelbar effekt på benzin- og dieselprisen, hvis man fjerner afgiften på biobrændstoffer. Det vil sænke afgiften på diesel (B7) med cirka 25 øre pr. liter inklusiv moms og prisen på benzin (E10) med cirka 35 øre pr. liter inklusiv moms. – Vi er nødt til at se på, hvad vi kan gøre i Danmark for at hjælpe de private bilister og transportvirksomhederne med den grønne omstilling. Det vil ikke løse alle udfordringer, men det vil give en tiltrængt håndsrækning og sikre, at vi frem mod 2030 kan begynde at reducere mere CO2, siger Karsten Lauritzen, branchedirektør i DI Transport. Den største besparelse vil tilfalde de vognmænd, som har valgt at køre på 100 procent biodiesel – for eksempel HVO. For dem vil prisen falde med 267,2 øre pr. liter eksklusive moms, hvis biodiesel bliver helt afgiftsfrit. Det vil fortsat ikke gøre biodiesel konkurrencedygtig med fossil diesel, men det vil skære en stor del af den merpris, som vognmændene i dag betaler for at køre grønt. – Biodiesel er dyrere end fossil diesel, og vognmændene og deres kunder, der aktivt vælger...