Forfatter: Hakon Christensen

En række kendte bygninger i hele Danmark gik i sort lørdag den 26. marts for at markere den årligt tilbagevendende og verdensomspændende begivenhed Earth Hour. Det skete for at sætte fokus på tabet af natur og arter, der sker hurtigere end nogensinde før i historien. Også internationale vartegn som Brandenburger Tor i Berlin, Colosseum i Rom, Operahuset i Sydney, Empire State Building i New York og Akropolis i Athen slukkede lyset. Det skete for at sætte fokus på WWF’s årligt tilbagevendende begivenhed Earth Hour, hvor bygninger og borgere verden over slukker lyset i en time for at sætte fokus på naturen og tabet af biodiversitet. ”Rigtig mange arter er allerede uddøde, og mere end en million arter har en trussel om udryddelse hængende over hovedet. Se bare på koalaen, der for nylig blev klassificeret som truet i Australien. Når vi slukker lyset til Earth Hour, er det for at sætte fokus på tabet af arter, der drives af os mennesker. Derfor vil vi også opfordre alle – både virksomheder og private – til at slukke lyset i den ene time,” siger Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden. Udryddelsen af arter sker i øjeblikket op til 100 gange hurtigere, end det gennemsnitligt er sket inden for de sidste ti millioner år. Tænder for håbet Naturkrisen er ikke bare et globalt fænomen. Den finder også sted her i Danmark, hvor knap...

Spændende Klumme af professor  Peter C.K. Vesborg, DTU Fysik. Bragt i Energy Supply den 3. marts 2022. På årsbasis producerer vindmøller i Danmark nu halvdelen af vores elektricitetsforbrug. Dermed er vind gået fra at være en niche til den primære kilde til elektricitet i Danmark – og i andre lande er en tilsvarende udvikling i fuld gang. Denne positive udvikling rejser imidlertid især to problemer. 1) Vindmøller (og solceller) producerer elektricitet, men Danmarks energiforbrug er i dag i høj grad baseret på forbrændingsreaktioner, særligt motorer. 2) Produktion af el fra vedvarende kilder fluktuerer med vejret og årstiderne. Sommetider er der lange perioder -uger- hvor både sol og vind kun leverer en lille brøkdel af sin gennemsnitlige produktion. Det første problem kan for en stor dels vedkommende løses med en gennemgribende elektrificering af samfundet, der allerede er i gang. Lokale varmepumper, centrale varmepumper koblet på fjernvarmenettet, elbiler, elbusser, ellastbiler, elfærger, eltog samt elektrificering af entreprenørmateriel og industrielle processer er alle oplagte. Det samme er centrale batterilagre og “smart grid” teknologi til at sikre balance mellem produktion og forbrug af elektricitet. Selvom meget kan elektrificeres, er der dog vigtige processer, der fortsat kræver brændstof som for eksempel langdistance transport med fly og skibe. Ligeledes er brændstof, som kan lagres på stor skala, nødvendigt for at løse det andet problem med uheldige vejrsituationer. Det er dér, Power-to-X kommer ind. Også her er Danmark på...

De foreløbige resultater fra massescreening af grundvandet viser, at der er fundet tre sprøjtemiddelrester over den tilladte kravværdi i drikkevand. ”Det er altid alvorligt, når vandselskaberne skal forholde sig til nye stoffer i grundvandet. Vandselskaberne har ansvaret for, at drikkevandet overholder de gældende krav. Nye fund af sprøjtemidler og kemikalier i grundvandet må ikke påvirke kvaliteten af drikkevandet,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.  Men han understreger, at det er vigtigt at få et overblik over grundvandets tilstand.  ”Viden er det vigtigste værktøj for vandselskaberne i deres arbejde. Analyser er den eneste mulighed for at få et samlet overblik over, hvilke stoffer, der siden 1950´erne, er udvasket ned gennem jordlagene til grundvandet. På den måde kan vi undgå overraskelser i fremtiden. Når man screener for mange stoffer, så finder man flere, end man kendte til. Sådan vil det være. Nu danner vi os også et overblik over de seneste fund, og så sætter vi ind over for dem,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter: ”Fundene illustrerer endnu engang, hvor vigtigt det er med en sammenhæng mellem godkendelsesordninger og analysemetoder. Det er helt praktisk nødvendigt, at der i godkendelsesordningen også indgår nedbrydningsprodukter og analysemetoder. Vi skal kunne analysere for de stoffer, der potentielt kan true grundvandet – også nedbrydningsprodukter. Den analyse skal være på plads som en del af godkendelsen af stofferne.”  Miljøministeriet har meldt ud, at der er fundet to...