Det er nu mere end et år siden, at vi i Rockwool skiftede fra fossile brændsler til vedvarende energi på firmaets to danske fabrikker. Det betyder, at man i mere end et år har produceret isoleringsprodukter med en markant lavere miljøpåvirkning, og det kan nu endelig dokumenteres i firmaets helt nye produktspecifikke miljøvaredeklarationer (EPDer) med en gennemsnitlig halvering af isoleringsprodukternes klimapåvirkning.
I 2023 indføres et nyt krav i bygningsreglementet, der gør det vigtigt at kunne dokumentere en bygnings samlede klimaaftryk, og her bliver EPDer et afgørende redskab. Der vil ligeledes blive indført et krav om LCA beregninger, så for at imødekomme dette og gøre præcis specificering og analyse af bygningers klimapåvirkning enklere for rådgivere har ROCKWOOL valgt at lave produktspecifikke EPDer på størstedelen af produkterne til det danske marked.
Fra oktober 2022 bliver det et krav at angive miljøeffekterne for alle produktets livscyklusfaser. I ROCKWOOL har man altid angivet miljøeffekterne for alle produktets livscyklusfaser fra vugge til grav, hvor i mod mange kun har angivet miljøeffekterne for produktionsfasen. At udelade faser giver nemlig et misvisende billede af den samlede miljøeffekt, idet nogle produkter har en betydelig miljøeffekt i sidste fase. Dog har EPDer en gyldighedsperiode på 5 år, og derfor kan man risikere at møde EPDer, der ikke medtager alle produktets livscyklusfaser helt frem til oktober 2027.
Man kan se mere om de nye produktspecifikke EPDer på rockwool.dk, hvor de også kan downloades. De første ligger allerede klar, og der er flere på vej.