Building Green-messen i Forum blev en god succes. God, fordi at der var mange besøgende på de to dage messen varede. Ialt besøgte 7.226 messen.

Bedre, fordi at udstillingen viste bredde og spændende stande. Der var alt fra ventilationsanlæg, til arkitektoniske trækonstruktioner, vandbehandling mm.

Den store bredde betød også, at messebesøget kom til at omfatte mange forskellige fagområder. Det gav varierende oplevelser, og forhåbentlig ny inspiration til hverdagen.

Der var mange spændende foredrag, og det, at mange foredrag blev holdt som åbne sessioner, gav messen puls og liv.

Building Green fortjener stor ros for den effektive måde, som de markedsførte messen på.

Når man var tilmeldt, fik man straks på mail adgangskort og QR-kode.

Denne kode skal man så normalt lede efter i mail-boxen, når man skal afsted. Men nej, samme dag som udstillingen åbnede blev QR-koden genfremsendt til herlig lettelse for denne artikels forfatter.

God udstilling. Bedre udstilling på grund af bredden og messens puls.

Og så det bedste.

Ja, toppen af det hele var den velfortjente hyldes til Professor Per Heiselberg.

Per Heiselberg, som har gjort et imponerende forskningsarbejde indenfor indeklima og energi, blev hyldet som vinder af “Det bæredygtige element”.

Stort tillykke til Professoren fra Aalborg.

Han sikrede, at Building Green blev god,bedre,bedst.

Sæt kryds for den næste Building Green i Aarhus 3.-4.april 2019.