I Solars halvårsregnskab for 2022 er der fremgang i bruttoavancen fra 21,9% i 2021 til 23,0% i år.

Dagens VVS har skrevet om Solars flotte halvårsresultat, og Dagens VVS skrev også direkte til Solar og ønskede tillykke.

Samtidig spurgte vi ind til de tidligere udfordringer, som Solar har haft på bruttoavancen.

Dagens VVS spurgte:

” Tidligere har Dansk VVS i “Dansk VVS- rapporten over udviklingen hos grossister” givet Solar 5 smileys, og som rapporten skriver har solar en udfordring på bruttoavancen..

Her ligger både Stark, AO og Brd. Dahl væsentlig bedre.

Hvad er Solars svar på spørgsmålet om, hvorfor de andre store klarer sig bedre end Solar på bruttoavancen.?”

Dennis Callesen fra Solar svarede, at man ikke umiddelbart kan sammenligne, da nogle grossister medregner fragt i opgørelsen, andre ikke. Desuden påpegede Dennis Callesen, at der også skal tages hensyn til de geografiske områder, når der sammenlignes.

Dagens VVS er enig i dette, men kan i rapporten kun gå ind i de officielle regnskaber, da ikke alle oplyser alt.

Udfordringerne omkring bruttoavancen hos Solar er blevet bedre med halvårsregnskabet 2022, men der har også været noget at leve op til.

Solar var den eneste af de store grossister, som havde negativ udvikling i bruttoavancen fra 2020 til 2021. Her faldt bruttoavancen for Solar med 0,8% til 22,4%.

Og som det fremgår af Dagens VVS rapport om udviklingen hos grossisterne faldt bruttoavancen hos Solar med 1,2% , når der gås 5 år tilbage.

I Rapporten er også sammenlignet omsætning pr. medarbejder, og her lå Solar på 4,2 mio.kr.

Også et udfordret nøgletal for Solar.

Brd. Dahl lå på 5,3 mio. pr. medarbejder og både AO og LMH havde over 6 mio. kr. i omsætning pr. medarbejder.