Omkring 65-75% af de danske bygninger er opført før 1977 – dvs. inden vi fik energikrav ind i bygningsreglement – og omkring 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug stammer fra den eksisterende bygningsmasse. Men også nybyggeri er problematisk, når vi ser på Danmarks klimaregnskab.

En ny indsats fra Realdania skal bidrage med viden om, hvornår og hvordan vi skal bevare og energirenovere historiske huse i stedet for at rive ned og bygge nyt – alt sammen for at mindske klimabelastningen og samtidig sikre vores kulturarv. Et vigtigt redskab i indsatsen er at få anlagt et såkaldt livscyklusperspektiv på de historiske huse, når klimabelastningen skal gøres op.

”Selvom de historiske huse som oftest har et stort klimaaftryk, når vi ser på deres energiforbrug til drift som varme, ventilation og belysning, så er de samtidig gode eksempler på byggeri med holdbarhed og lang levetid – egenskaber, der er positive i relation til klimaregnskab. Det perspektiv vil vi gerne have bedre belyst, så vi kan lære af de gamle bygninger, når vi bygger nyt, og så vi ikke kommer til at lave uhensigtsmæssige nedrivninger,” fortæller Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania

Fokus på senmoderne boligbyggeri

I løbet af 2021 og 2022 vil Realdania indsamle viden om klimabelastningen fra de historiske huse. Samtidig vil der blive udviklet viden om, hvordan vi kan reducere klimaaftrykket og samtidig fastholde eller endda styrke ældre bygningernes kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier. Fokus er på boligbyggeri med bevaringsværdier fra 1930-1975, som der findes mange af rundt om i landet.

”Målet er at få bragt ny viden til bordet, så vi dels får lavet mere nænsomme og effektive, energioptimeringer af en udbredt og værdifuld boligtype, dels får kvalificeret bygherrernes beslutninger om, hvornår vi skal renovere i stedet for at bygge nyt. Mange af vores ældre bygninger er en vigtig del af vores bygningskultur og selvforståelse. Hvis vi ikke tænker os om, får vi let ødelagt historien og værdierne, når vi river ned, efterisolerer en facade eller sætter nye vinduer i for at spare på energien,” konstaterer Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania.

Hvidbog, målemetoder og inspiration

I første omgang vil indsatsen være koncentreret om at få udviklet et større og bedre vidensgrundlag med følgende konkrete leverancer:

•Hvidbog om klimabelastning i et livscyklusperspektiv for boligbebyggelser med bevaringsværdier fra 1930-1975
•Målemetoder for konkrete bygninger og reelle CO2-besparelser
•Inspirationskatalog over produkter og løsninger, der reducerer CO2, men fastholder eller styrker den arkitektoniske kvalitet
•Renoveringsstrategier for flere forskellige bygningstyper og fremtidsscenarier

Indsatsen vil i øvrigt basere sig på den seneste internationale og nationale forskning samt praksisnære erfaringer med klima, bevaringsværdier, indeklima og totaløkonomi. Indsatsen vil gå på tværs af fagområder og bliver løftet gennem tværfagligt samarbejde.

Del af Realdanias arbejde med bæredygtig udvikling

Arbejdet med Bygningskultur og klima er en del af Realdanias tværgående bæredygtighedsindsats. Realdania vil udvikle en række indsatser, der skal bidrage til en reduktion af klimaaftrykket i byudvikling, nybyggeriet og bevaring og renovering af eksisterende bygninger.