Solar fik lidt mindre omsætning i 2020 end 2019. Omsætningen blev på 11,465 mia.DKK, og det er 214 mio. DKK mindre end sidste år.

Til gengæld steg overskuddet til 455 mio.DKK, så det var en tilfreds topchef Jens Andersen, der præsenterede Solar-resultatet.

I 2020 opnåede vi en indtjening , der oversteg vores forventninger. På generalforsamlingen vil bestyrelsen foreslå et udbytte for 2020 på DKK 28 pr. aktie.”, siger CEO Jens Andersen. Og han fortsætter:

“I 2020 sluttede vores treårige strategiperiode. I denne periode lykkedes det os at øge EBITA med DKK 145 mio. til DKK 455 mio. samt at overstige vores mål om 4% EBITA-margin for vores kerneforretning.

Vi afslutter strategiperioden med at foreslå udbytte på i alt DKK 204 mio.

Vi er meget tilfredse med de fremskridt og resultater, der blev leveret i 2020. Og vores nye strategi CORE+ sætter nye standarder for perioden fra 2021 til 2023.”

Den nye CORE+-strategi vil vi bygge videre på Solars kerneforretning. Den nye strategi fokuserer på fire områder: Koncepter, Klima & Energi, Industri og Trade. Områder, hvor Solar har en solid historik og ser yderligere muligheder for rentabel vækst de kommende år.

I den nye plan for 2023 er der mål om en indtjeningsmargin på 6%, og en E-business andel på hele 70% svarende til 8 mia.DKK.

Tillykke til Solar med flot bundlinie for 2020 og spændende visioner for de kommende år.