Aktierne i AO Johansen er i år vokset med over 65% i værdi.
Og i den forløbne uge kom yderligere en stor opbakning til AO. Det var Finansdirektør i AO, Per Troelstang, der købte AO-aktier for ca. 2 mio. kr.
Det var ikke på forsiden af aviserne, men det kom stille og roligt i “meddelelse nr.7-2021” til Fondsbørsen i København.
Prisen lå lige under 1000 kr., nemlig 974,88 pr. aktier. Og dem blev der købt 2.000 af.
Et bedre skulderklap end en finansdirektør, der køber selskabets aktier, kan et selskab ikke få.
Og AO har ikke været en dårlig investering i 2021. Siden årsskiftet er aktien steget med 65%, så værdien af AO i dag er 2,2 mia. kr.
To andre grossister på Børsen, Solar og Sanistål har også haft fremgang.
Solar er gået 68% frem i år, og har nu en værdi på 3,6 mia.kr., medens Sanistål er vokset med 26% i aktiekurs til en værdi af selskabet på 918 mio. kr.