Forfatter: Grethe Olesen

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Ikke desto mindre er der store forventninger til et kommende projekt, der vil kombinere to forskellige teknologier og dermed sikre både bæredygtig opvarmning og oprensning af forurening. Den ene teknologi er grundvandskøling og -opvarmning af bygninger. I et ATES-anlæg (Aquifer Thermal Energy Storage) pumpes koldt grundvand om sommeren op og anvendes til afkøling af bygninger. Vandet optager bygningens varme via en varmeveksler og lagres efterfølgende i grundvandsmagasiner under jorden. Hele 80 procent af den lagrede energi kan herefter udnyttes til opvarmning af bygningerne i de kolde vintermåneder. Særligt i Holland er der mange ATES-anlæg, og de geologiske forhold i Danmark betyder, at der er et stort uudnyttet potentiale for denne type anlæg. En udfordring for at udbrede teknologien er dog, at grundvandet særligt i de bynære områder kan være forurenet efter tidligere fabrikker, benzinstationer med mere. Det nye projekt vil derfor kombinere grundvandsopvarmningen med en bioteknologi til rensning af vandet på stedet. Det sker ved hjælp af biologisk nedbrydning af forurenende stoffer, der bliver mere effektiv, når den sker ved højere temperaturer. Videnskabeligt grundlag er første skridt Et nyt videnskabeligt arbejde skal danne grundlaget for at kunne udbrede en kombination af de to teknologier. ”Det første skridt bliver at gennemføre en undersøgelse af, hvilke operationelle forhold og temperaturer, der fremmer den biologiske nedbrydning af forureningerne mest. Derefter vil vi udarbejde en...

Videokonsultationer, så patienten ikke skal væk hjemmefra, og så medarbejderne ikke nødvendigvis skal ud til alle borgere. Digitale genoptræningsprogrammer, så man kan følge sin træning hjemme fra stuen. Eller sensorer i bleer og senge, så medarbejdere ved, hvornår patienter har våd ble, og hvornår patienten har risiko for at udvikle liggesår. Det er blot nogle af de mange velfærdsteknologier, som er blevet brugt mere i landets kommuner siden corona-pandemien fik sit greb i Danmark. En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi viser, at mere end 50 procent af kommunerne oplever, at der under corona er blevet taget ny velfærdsteknologi og hjælpemidler i brug. – Når ny teknologi skal tages i brug, er det altid en hurdle at acceptere, at de første gange ikke går så godt – og alligevel fortsætte med at bruge teknologien i stedet for at vende tilbage til at gøre, som man gjorde før. Under corona var der ingen mulighed for at gå tilbage og gøre, som man gjorde før. Medarbejderne blev nødt til at forsøge igen og igen og igen – og det har resulteret i, at teknologien er blevet implementeret, særligt i forhold til videokonsultationer, fortæller forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen. Større accept af teknologien Det er ikke kun mængden af velfærdsteknologi i kommunerne, der er vokset. Det er medarbejdernes accept af teknologien også....

Power-to-X er en væsentlig del af den grønne omstilling. Onsdag den 15. december holder DTU i samarbejde med ATV og DI Energi en digital konference med fokus på, hvordan vi kan gøre Power-to-X teknologien mere effektiv, så vi kan udnytte dens potentiale for at blive et nyt grønt dansk eksporteventyr. Med Power-to-X teknologien kan vi udfase de fossile brændstoffer ved at omdanne elektricitet fra eksempelvis vindmøller og solceller til andre energiformer. På den måde kan vi opbevare og gemme energien, så den kan anvendes, når vi har brug for den, f.eks. når solen ikke skinner, eller vinden ikke blæser. Derudover kan vi omdanne den til nye grønne brændstoffer til den tunge transport, der ikke umiddelbart kan elektrificeres, ligesom en del af vores meget energikrævende industri har brug for Power-to-X. Et par af konferencens indlæg kommer fra nogle af de førende danske forskere på området. De understreger bl.a. nødvendigheden af en fokuseret strategisk forskningsindsats. ”I en fremtid uden fossile brændstoffer har vi brug for Power-to-X til at sikre den tunge trafik som fly, lastbiler og skibe og til at konvertere og gemme energien fra sol og vind, så vi kan anvende den, når vi har brug for den. Det kræver en styrket strategisk forskning for at fremdyrke teknologien og skabe nye arbejdspladser,” siger Søren Linderoth, direktør for DTU...