Der er 390 fjernvarmeværker i Danmark. I gennemsnit koster det 15.929 kr. at opvarme et almindeligt hus på 130 kvadratmeter.

Dyreste priser findes hos Aalborg Bygas med 43.999 kr. og Nørre Nebel fjernvarme med 35.593 kr., mendens billigste findes hos Hvide Sande Fjernvarme, hvor det kun koster 6.271 kr.

Hvorfor?

Går man ind på Hvide Sande fjernvarmes hjemmeside svarer de selv:

“Gode nyheder: Også i  2025 får du billig fjernvarme i Hvide Sande, idet varmeprisen for et standardhus forbliver 6.271,- kr. 😊

Fordi vi har været på forkant med den grønne omstilling, og i dag har en meget fleksibel varmeproduktion både egne vindmøller, varmepumpeanlæg, elkedel, solfangere og gasmotorer, er vi i stand til at udnytte de fluktuerende elpriser, og fastholde en pris langt under landsgennemsnittet. “