Construction City i Oslo, Norges største byggeprojekt på 103.000 kvadratmeter, forventes at stå færdigt i 2025. Det bliver hjemsted for 4.500 medarbejdere fra bygge-, anlægs- og ejendomssektoren. Projektet er en del af Hovinbyen, der har til formål at tiltrække 100.000 nye indbyggere og arbejdspladser inden 2040. Wavin har leveret 13.500 meter afløbsrør og er totalleverandør af afløbsløsninger til Construction City – det største projekt, Wavin hidtil har leveret til i Norge.
Hovedentreprenørerne bag Construction City, AF Gruppen og Betonmast, har skabt et imponerende byggeri, hvor kontorarealerne fordeler sig på seks fløje omkring en central glashal. Som lejer bliver man en del af Construction Citys dynamiske erhvervsklynge, der tæller over 100 virksomheder dedikeret til udvikling af bæredygtige løsninger. Et projekt af denne størrelse stiller samtidig høje krav til sanitets- og rørsystemer for at sikre funktionalitet og kvalitet.
– Vi er stolte over at være en del af Norges største byggeprojekt og levere afløbsløsninger til Construction City. At bidrage til et projekt af denne størrelse og kompleksitet viser vores evne til at levere kvalitet og innovation i stor skala, lyder det fra Henrik Brogens, Salgschef VVS hos Wavin
Assemblin er totalunderentreprenør for Construction Citys systemer til varme, sanitet, brandslukning, trykluft, køling og snesmeltning.
– Det var afgørende for os at vælge moderne og innovative løsninger, der lever op til projektets BREEAM-krav. I dette projekt har vi valgt AS+ til alle afløbs- og regnvandsledninger fra 75 mm til 160 mm, mens vi har anvendt Wafix til 40 og 50 mm. Samlet har vi installeret 13.500 meter rør. Valget af disse produkter er baseret på kendskab, den kortere installationstid, markedets tilgængelighed og den støtte, vi har fået fra Wavin, udtaler Kristian Søtten Dean, projektleder hos Assemblin ved Construction City.
Mix&match
En af de løsninger, der har gjort en forskel i Construction City-projektet, er Wavins Mix&Match koncept. Denne løsning gør det muligt at kombinere forskellige rørsystemer for at skabe en skræddersyet løsning, der imødekommer både komplekse krav og unikke behov.
– Mix&Match er ideelt til projekter som Construction City, fordi det giver fleksibilitet. Vi kan skræddersy rørsystemerne, så de passer perfekt til forskellige dele af bygningen. Til dette projekt har vi leveret store mængder rør, og Mix&Match-løsningen har gjort det muligt at sikre både kvalitet, funktionalitet og lydisolering. Dette projekt viser virkelig styrken ved at kunne tilpasse løsninger til hvert enkelt projekt, forklarer Henrik Brogens.
Krav til miljødokumentation og lydisolering
I moderne byggeprojekter, både i Norge og Danmark, er det essentielt at sikre den rette dokumentation. For Assemblin var det afgørende at vælge leverandører og produkter, der matcher fremtidens krav til bæredygtighed og innovation i branchen.
– Assemblin oplever, at EPD (miljøvaredeklaration) bliver stadig vigtigere i en grønnere byggebranche. Selvom kravene fra bygherrer og totalentreprenører endnu ikke er omfattende, forventer vi, at dette vil ændre sig. Wavins forspring på dette område bekræfter deres fokus på bæredygtige løsninger, hvilket giver os tryghed og håb om at kunne bruge Wavin i fremtidige projekter, fortæller Kristian Søtten Dean.
Med op til 4.500 daglige brugere er lyd en vigtig faktor. I Construction City er det afgørende at skabe rum til private samtaler og et godt arbejdsmiljø, hvor unødig støj ikke forstyrrer. Kristian Søtten Dean uddyber:
– AS+ har spillet en central rolle i at opfylde de nødvendige lydkrav i specifikke zoner, og vi har ofte formået at gøre dette uden brug af ekstra isolering eller specielle beslag. Det giver os tryghed i planlægningen af arbejdsmiljøet.