Øget fokus på energieffektivitet, funktionalitet og brugervenlighed udgør de væsentlige fordele ved Wavins nye og forbedrede fjernevarmeunit Calefa II, der i sin udformning er skræddersyet til såvel installatøren som slutbrugeres behov. Og så kan den være i et kosteskab!

Det er Wavin, det er visionært og det er varmestyring

1,8 millioner husstande i Danmark har allerede fjernvarme – det svarer til 65% af alle danske hjem. De seneste års stigende energipriser har accelereret omstillingen fra fossile brændstoffer til fjernvarme, og flere forbrugere og myndigheder kan se fordelene – både for pengepungen og klimaet.

Wavin har leveret fjernvarmeløsninger til danske boliger i mere end 20 år, og Wavin Calefa II er den nyeste opdatering i Calefa-serien; dens nye funktioner udnytter det varme vand bedre og styrer flowet efter, hvor behovet er størst.

Brugervenlighed i top

Designet til at imødekomme behovene hos både installatør og slutbruger, byder Wavin Calefa II på en række funktioner, der gør den nem at installere, betjene og servicere. Michael Ingemann, Commercial Product Manager hos Wavin, udtaler:

– Vi har designet Wavin Calefa II til at være særdeles brugervenlig og nem at håndtere både i installation, betjening og service af enheden. Vi ønskede at skabe en løsning, der kunne levere optimal komfort og samtidig spare energi.

Han fortsætter:

– Wavin Calefa II har et brugervenligt display, der tillader fejlfinding og nemt kan betjenes af brugeren. Det er nemt at tjekke status og skulle der være en alarm i systemet – f.eks. ved unormal høj returtemperatur – vil brugeren ikke overse den.

Fjernvarmeunitten har desuden en trådløs udeføler, hvilket betyder, at der ikke skal trækkes kabler over loftet eller gennem væggen, når den installeres. Den avancerede trådløse kommunikation sikrer derudover, at indetemperaturen reguleres efter udetemperaturen.

Intelligent styring og bedre udnyttelse af ledningsnetværk

For Michael Ingemann er det vigtigt at fastslå, at Wavin Calefa II har samme essentielle adfærdsstyrede funktion som tidligere:

– Ligesom sin forgænger, har Wavin Calefa II en behovsstyret bypassfunktion, der kan indlære og tilpasse sig brugerens vaner. Hvis brugeren eksempelvis tager brusebad kl. 7 hver morgen, vil enheden automatisk forberede sig på at levere varmt vand i det tidsrum, men til gengæld spare på det varme vand resten af dagen. Det sikrer optimal energibesparelse og brugeroplevelse, fortæller han.

Efter blot to uger kender Wavin Calefa II sine brugeres rutiner og sørger for, at fjernvarmerørene kun er varme, når der er brug for det. På den måde undgås unødigt varmetab og det medvirker til minimalt energispild uden for brugstiden.

En anden måde at optimere energiforbruget er unittens brugsvandsprioritering, der kan sikre langt større udnyttelse af fjernvarmeværkernes ledningsnetværk.

– Vi har udstyret Wavin Calefa II med brugsvandsprioritering, som sikrer maksimal udnyttelse af netværket. Det foregår på den måde, at små dimensioner på stikledningen sørger for at lukke helt ned for varmen under varmtvandstapninger hvis nødvendigt. Unitten leverer altså et nyt niveau af effektivitet til både fjernvarmeværker, installatører og den enkelte husstand, afslutter Michael Ingemann.