I forbindelse med Spildevandsteknisk Forenings årsmøde i Hillerød, blev der holdt udstilling i går 7.juni 2019.

Mere end 130 udstillere i telte og udendørs var med til at gøre dagen festlig.

De mange besøgende fra forsyninger,kommuner og spildevandsbranchen så de seneste nyheder.

Som i valgkampen havde miljø også fundet indpas på udstillingens produkter. Og der er ikke nogen tvivl om, at miljø og klima produktudviklingsmæssigt har høj prioritet nu og i årene fremover.

Et par regnbyger havde nogle steder skabt lidt mudret jord. Det blev taget med højt humør. Ja, mange af de besøgende lagde knapt nok mærke til det.

Stor ros til Sussanne Brandt, foreningens ildsjæl – for endnu engang at have skabt et spændende spildevandstræf.