Danfoss har leveret power converters til et stort vedvarende brintanlæg, der er udviklet og bygget af Linde Engineering for Yara Clean Ammonia, en af de førende globale gødningsproducenter. Det 24 MW store anlæg blev officielt indviet i juni 2024 og ligger i Porsgrunn, Norge. På anlægget vil Yara Clean Ammonia producere CO2-reduceret gødning af grøn brint.

Brinten, der produceres på det vedvarende brintanlæg i Herøya Industripark, fremstilles ved elektrolyse af demineraliseret vand ved hjælp af strøm fra 100 % vedvarende energi. Den grønne brint erstatter propan som råstof til videre forarbejdning til grøn ammoniak, hvilket Yara forventer kan spare mange tusinde tons CO2-udledning årligt. Den første levering af grøn gødning fremstillet af grøn ammoniak er allerede blevet sendt.